x
Shaka Loveless

Shaka Loveless
Posten
D. 08.02.2013 Kl. 21:00

SHAKA LOVELESS TAGER BANDET MED PÅ CLUB-TOUR

2012 var kun lige skudt i gang, da en YouTube-video begyndte at florere på de sociale medier. Videoen var en akustisk live-optræden af det reggae-vuggende nummer "Tomgang”.

Siden er det gået rigtig stærkt for den eftertænksomme, Nørrebro-baserede rapper og sanger, Shaka Loveless.?Han kom hurtigt i studiet med den dynamiske producer-duo Pharfar og Fresh-I og indspillede en plade, bl.a. indeholdende mega-hittet "Tomgang".?Et nummer som skulle gå hen og blive sommerens soundtrack for rigtig mange unge og ungdommelige.

I efteråret 2012 udkom det selvbetitlede solo-debutalbum til stor begejstring, som udover “Tomgang” også indeholder pop-baskeren “Ikke Mere Tid”. ?Et nummer som viser andre sider af eksil-jyden. ?Alt dette har gjort at han har solgt mere end 60.000 tracks og er blevet streamet mere end 10 millioner gange, samt givet ham 4 DMA-nomineringer.

Live er Shaka Loveless langt fra et ubeskrevet blad. Med en fortid i Gypsies og Are We Brothers kender han gamet og besidder en naturlig trang til at skabe en fest og få alle med. ?Rundt om i landet har han allerede begejstret med live-udgaver af sine pop-perler og på scenen medbringer han et rå-swingende dream team af musikalske begavelser; Lasse Boman, Carl-Erk Riestra, Birk Nevel og Fresh I.