x
Kato

Kato
Posten
D. 15.02.2013 Kl. 21:00

KATO flytter festen ind på spillestederne.

Siden KATO som 12-årig startede sit eget mobildiskotek i hjembyen Thisted, med tre lamper og en pladespiller, har han med stor glæde været ude og optræde stort set hver weekend. Glæden ved musik og det at spille for andre, har nu i knap 20 år været drivkraften for KATO, der de senere år har markeret sig kraftigt på den danske musikscene. Enten ved egne hits, features på andres eller i form af sine specielle remixes har kreativiteten og produktiviteten fulgtes hånd i hånd. Alene i 2012 er der i snit kommet en udgivelse om måneden. Efter at have spillet på de fleste store sommerfestivaller i 2012, er KATO i øjeblikket i sit studie i Aarhus, hvor han arbejder på sit tredje album, der udkommer i begyndelsen af 2013. Samtidig er han i gang med at realisere en drøm, der på det seneste har taget form. Det at flytte festen til spillestederne. En fest der kommer til at starte så snart folk ankommer og vil løbe kontinuerligt aftenen igennem. KATO vil gerne udfordre sig selv og publikum ved at redefinere begreberne "koncert" og "spillested" og gi´ folk den ultimative oplevelse. Derfor kaster han sig nu ud i en spillestedsturné, hvor der ikke som på traditionel vis vil være support og så hovednavn. KATO vil vende tingene på hovedet, og lade aftenen være én sammenhængende performance/koncert/fest, hvor hans musikalske, alsidige talent vil komme til udtryk i nye former, sammen med en række overraskelser der løbende vil blive offentliggjort.