x
Tina Dickow - Søren Huss

Tina Dickow - Søren Huss
Skovdalen
D. 16.08.2013 Kl. 19:00

Tina Dickow og Søren Huss til Skovdalen den 16. august


2 af Danmarks mest markante og anmelderroste sangskrivere Tina Dickow og Søren Huss gæster den 16. August Skovdalens smukke rammer.


Der var masser af store anmeldelser til Tina Dickow for ”Where Do You Go To Disappear”, hendes femte studiealbum, der udkom i september 2012. Albummet markerede på mange måder starten på en ny fase i Tina Dickows musikalske liv. Indspillet i eget studie i det nye hjemland Island - og i tæt samarbejde med den både private og kunstneriske partner Helgi Jónson. Som uddybning af albumtitlen sagde Tina Dickow i et interview med Gaffa: ”Vi har alle sammen brug for steder, vi kan tage hen for at slå hjernen fra, og for mit vedkommende er det blandt andet musikken. Det er der, jeg kan forsvinde og fortabe mig i øjeblikket. Det bliver sværere og sværere i en verden, hvor man hele tiden skal være "connected" via alle kanaler, men det er bare så pisse vigtigt, at give sig selv tid og lov til at forsvinde en gang imellem. Man skal have noget tid, hvor det eneste, man er i relation til, er sig selv.” Det nye album gik direkte ind på førstepladsen på listen over de mest solgte albums i Danmark – og der var nye hits til sætlisten, som bl.a. den muntre og charmerende selv-karakteristik på førstesinglen ”You Wanna Teach Me To Dance”.


For snart fem år siden mistede Søren Huss sin kæreste og næsten også sin datter, da en lastbil overså dem i et højresving. Sorgen, vreden, kærligheden og sig selv vendte Søren Huss vrangen ud på med sit første soloalbum ”Troen & Ingen” for to år siden. 15 .oktober er den fynske sanger og sangskriver tilbage med andet album ”Oppefra & Ned”. De ti nye sange er igen bestillingsarbejde fra sjælen. Men sjælen og Søren Huss har det bedre, de har det godt.