x

Sigudur Flosason/kjeld Lauritsen Kvartet
Dexter
D. 24.01.2013 Kl. 20:00

Sigurdur Flosason Sax - Kjeld Lauritsen Hammond – Jacob Fischer Guitar – Kristian Leth Trommer

Kjeld Lauritsen og Sigurdur Flosason har netop sendt Cden ”Nightfall” til trykning. Pladen indeholder jazzstandards i et nutidigt og – kan man sige – nordisk tonesprog. Den udkommer d. 5 februar ved en reception på den Islandske ambassade.
Sigurdur er en virtuos altsaxofonist med inspiration fra bl.a. Cannonball Adderley. På Island er han kendt som ”Mr. Jazz” og med en solid ballast – 5 års musikeruddannelse i USA – har han været ”first call” inden for jazz og det der ligner.
I Danmark er han mest kendt for sit samarbejde med sangerinden Cathrine Legardh, men sammen med Kjeld Lauritsen har han fået mulighed for at fyre den mere af. Hans bluesinspirerede saxofonspil gør bandet til en pendant til de amerikanske orgelbands fra de sidste 40 år – Jimmy Smith, Jimmy McGriff og mange andre.
Kjeld Lauritsen havde i mange år bandet ”The Organizers” sammen med den amerikanske saxofonist Bob Rockwell. Siden da har han udgivet 4 CDer i eget navn foruden et par plader med Big Band.
Som en af de få i Europa spiller han på det store Hammondorgel med roterende Lesliehøjttaler og fuldt pedalspil. Med denne gruppe får Kjeld Lauritsen mulighed for at udfolde sig i et repertoire med klassisk jazz.
Gruppens guitarist, Jacob Fischer, er kendt som en af de mest succesfulde musikere i Danmark. For tiden tournerer han også en del i USA!!! På trommer medvirker Kristian Leth, der er kendt for sit samarbejde med store amerikanske solister som Scott Hamilton og Eric Alexander.
De to musikere udgiver forår 2013 en CD med swingende udgaver af jazz standards og følger det op med en tourne danmark, foruden besøg på Island Grønland og Færøerne.