x
Kira Skov

Kira Skov
Winding Road Recording Studios
D. 23.02.2013 Kl. 21:30

Der sælges ikke kørestolspladser til dette arrangement.



Hvad er nærhed og en unik oplevelse værd for dig?

Live at Winding Road er et helt nyt koncertkoncept, hvor du i Danmarks bedste pladestudie kommer helt tæt på stjernerne. Når du køber adgang til koncerten bliver du gæst i Winding Road Recording Studios, hvor du kommer ind i et vigtigt kreativt arnested for skabelse af god musik og vellyd. Du kommer ind, hvor kun de færreste kommer og hvor topartister skaber morgendagens hits. Allerede når du står i platinrummet fornemmer du sikkert, at noget helt særligt venter dig. Som vores gæst bliver du budt på the, kaffe, øl, vand, hvid- eller rødvin. Du får anvist din plads, får en fortælling om stedet og om de topartister vi indspiller med.

Vi giver dig en VIP-koncert sammen med 47 andre. Vi skaber en superlyd, der ikke kan skabes i en almindelig koncertsituation. Vi filmer hele koncerten i HD-kvalitet og afholder tilsidst en 15 minutters masterclass, hvor du kan stille spørgsmål til artisten mens du nyder dine drikkevarer. Vi filmer publikum, som vi klipper ind i koncertfilmen. Koncerten og publikum skrives ind i musikhistorien idet filmen - gennem vores nære samarbejde med Dansk Rockmuseum - indgår direkte i samlingen. Altså den film, som du er med i og har dit navn på. Som gæst får du, når koncertfilmen er færdigklippet (ca. 4 uger efter koncerten), adgang til et lukket site i en 6 måneders periode, hvor du kan se den film du selv er med i, samt kan købe adgang til andre koncertfilm fra Live at Winding Road.

Den samlede oplevelse varer ca. 2 timer, heraf koncert og masterclass ca. 60 min.

Ved indgangen registrerer vi dit navn og e-mailadresse til brug for rulleteksterne og til fremsendelse af password til koncertfilmen samt praktisk info. Ønsker du at komme på standbylisten til andre koncerter til rabatpris kan du også blive afkrydset herfor.

Synligt berusede eller påvirkede personer vil af hensyn til det øvrige publikum ikke få adgang.