x
Michael Falch (Solo)

Michael Falch (Solo)
Skråen i Nordkraft
D. 30.09.2013 Kl. 20:00

MICHAEL FALCH (SOLO)


I den første halvdel af 2013 har Michael Falch for første gang i årevis undt sig selv en pause fra sin nærmest ”never ending tour”. Men fra maj måned melder han sig atter klar til kamp, og fortsætter sin musikalske rejse året ud – ’solo på scenen’. Alle synes at være enige om, at der er en ganske særlig bevægende ånd og et intenst nærvær over Falchens solokoncerter, hvor humoristiske anekdoter og barske livshistorier veksler med sange fra tilværelsens psykologiske spændingsfelter. De nye numre har givet rockveteranen sin anden ungdom, og så er der altså lige en stribe klassiske sange, der står som en del af lydsporet til danskernes liv gennem mere end tre årtier - sange som Mød mig i Mørket, Superlove, Den Eneste i Verden, De Vildeste Fugle og I et Land uden Høje Bjerge.