x

NEWBEES NIGHT EKSTRAORDINAIRE! LIVE - MØ + COLORKALEIDO

D. 31.01.2013 Kl. 20:00


MØs lyd er elektronisk og samplet, tung og samtidig poppet. Hendes lyse, naivistiske vokal svinger mellem alt fra rap til æterisk sang. Man kan med MØs egne ord forvente ElectroCrunkPop med en snert nordisk melankoli.

Hun er superaktuel og får en stadig voksende fanskare både i landet og udlandet.

Derudover er MØs sange blevet rost til skyerne af mange anmeldere!

COLORKALEIDO
Det er enkelt og storslået, det er stringent og skævt, det er nyt og det har et skær af noget velkendt. Det er ColorKaleido - alt det, du ikke vidste, du havde savnet på den danske alternative popscene.

At sød musik opstår, når to mennesker mødes, er den københavnsbaserede duo ColorKaleido et levende bevis på. Godt nok er venskabet platonisk, men kærligheden til musikken er de fælles om, så alt udvikles i fællesskab og repræsenterer begge medlemmers musiske bagland.

Begge ColorKaleidos medlemmer har længe slået deres folder i det danske musikmiljø. Den mandlige halvdel – Kim Vagn Wagner – var i 2010 blandt finalisterne i P3s Karrierekanonen med bandet Lastbandalive, mens duoens kvindelige part – Christine Milton – første gang ramte de danske hitlister i 2004 som 17årig.
På trods af flere års venskab og fælles interesse for musik, var det dog først i sommeren 2011, at de to fandt en musisk gnist, som gav dem lyst til at puste liv i den alternative popscene.
ColorKaleido var født og på trods af duoens forholdsvist nye eksistens, har de allerede formået at skabe deres egen klang, som på en gang har en bred appeal, men samtidig er så tilpas skæv, at den fylder et tomrum i musikken ud. Det er nyt og progressivt med et skær af noget velkendt.