x

Diem Elektro - Lyd I Rummet
Musikhuset Aarhus
D. 01.02.2013 Kl. 20:00

DIEM Elektro er en koncertserie med elektronisk musik i mange forskellige former. Der præsenteres både koncerter med konservatoriets studerende i elektronisk musik og koncerter med spændende gæster fra nær og fjern.

Det Jyske Musikkonservatoriums afdeling for elektronisk musik er måske bedre kendt som DIEM – Dansk Institut for Elektroakustisk Musik. Afdelingen ledes af professor Wayne Siegel.


1. februar: Lyd i rummet
Symfonisk Sal fyldes med et orkester bestående af 20 højttalere. Det store anlæg bruges til at skabe rumlige fortolkninger af en række elektroniske værker skabt af studerende på DIEM


28. februar: Koncert med Novi_sad
Novi_sad er kunstnernavnet for Thanasis Kaproulias (f. 1980), der bor og arbejder i Athen. Hans tilgang til lyd er primært fokuseret på ”biograf for øret”: Arkitektonisk akustik og brugen af numeriske data fra forskellige kilder. Han har fremført sine værker på prominente festivaler og spillesteder over det meste af verden og samarbejdet med vigtige kunstnere inden for digital musik




Musikkonservatoriet arrangerer året igennem et væld af offentlige koncerter - som for de flestes vedkommende er gratis. Da konservatoriet er en uddannelsesinstitution, og koncerterne er en del af de studerendes uddannelse, kan der forekomme sidste øjebliks programændringer samt aflysninger. Vi holder løbende denne side opdateret, men der kan ske ændringer, som vi ikke når at få rettet på hjemmesiden.


For at få et helt opdateret program besøg da Det Jyske Musikkonservatoriums koncertkalender her.

Arrangør: Det Jyske Musikkonservatorium