x

Ghost (S)
Amager Bio
D. 26.03.2013 Kl. 20:00

Udadtil ligner svenske Ghost i deres kutter og bemalede ansigter et black metal-band. Men deres musikalske udtryk ligger nærmere klassisk rock a la Blue Öyster Cult og Black Sabbath tilsat Beatles’ melodiske tække og danske King Diamonds teatralske show.Der hersker megen mystik og hemmeligheds-kræmmeri omkring Ghost, og hidtil er det lykkedes den diabolske pave af en frontmand, Papa Emeritus, og hans fem kutteklædte kumpaner at hemmeligholde deres identiteter. Det eneste officielle er deres svenske nationalitet."Spøgelserne" debuterede i 2010 med det korte album, "Opus Eponymous", der takket være sin pæne produktion og poppede sange ramte et bredt publikum og sågar medførte et mindre gennembrud i USA.Året efter spillede sekstetten en midnatskoncert på Roskilde-festivalen, og her i januar har de netop udsendt deres fortolkning af ABBA-sangen ”I’m a Marionette” med Foo Fighters’ Dave Grohl på trommer!I løbet af foråret udkommer Ghosts andet album, ”Infestissumam”, og i samme anledning vender de altså tilbage til Danmark for første gang siden Roskilde 2011; nærmere betegnet i Amager Bio!Med på plakaten er også to svenske duoer – henholdsvis Switchblade, der spiller instrumental og atmosfærisk sludge-metal samt Dead Soul, der efter eget udsagn leverer ”elektronisk undergangs-blues!”