x

Se stortalentet Lord Siva krænge sjælen ud i ny video

Se stortalentet Lord Siva krænge sjælen ud i ny video

Tuborg Musik har i samarbejde med GAFFA lavet en live-session med sanger og rapper Lord Siva. Dette er en del af et større team, hvor Vega og Roskilde Rising også medvirker.

Samarbejdet handler om at fremvise det danske musikalske vækstlag, hvor Tuborg Musik tilbyder de udvalgte en live-session. 

GAFFAs chefredaktør Peter Ramsdal fortæller om GAFFAs valg af Lord Siva: "Lord Siva rammer lige ned i tidsånden – med eller uden overlæg – og deler legeplads med navne som Ukendt Kunstner, S!vas og Danni Toma. Hans univers emmer af melankoli, mørke og poesi, og musikken forener på bedste vis elementer fra både hiphop, r'n'b og pop. Lord Siva krænger sig selv ud, sørgmodigt søgende og farligt levende."

Sangeren og rapperen er netop nomineret til Danish Music Award-prisen Årets Nye Danske Navn, hvor han kæmper mod Cisilia, Emil Stabil, Kesi og Scarlet Pleasure.

Nummeret i videoen kommer fra Lord Sivas debut-ep "180" og hedder "Drømme". Om sangen fortæller han: "Sangen handler om følelsen af at være i et fængsel, og at man er ved at miste sig selv. Jeg synes, det er så vigtigt, at man tør være fri og tage af sted."

Se live-sessionen med Lord Siva her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA