Nyhed

McCartney- og Jackson-klassiker får vild dansevideo

Legenden er klar med video til remix af Say Say Say fra 1983 – instrueret af Sia-videokoreograf

Paul McCartney indspillede i 1983 sangen "Say Say Say" med Michael Jackson. Denne sang er nu genopstået i en remixet udgave, og der er blevet lavet ny, særdeles danseglad video til sangen, instrueret af koreografen Ryan Heffington, der især er kendt for sin koreografi til Sias video "Chandelier". Som noget helt særligt er der i remixet blevet byttet rundt på McCartney og Jacksons stemmer, så de synger hinandens vers. 

"Say Say Say" er uden tvivl et af de største musikalske samarbejder indenfor popmusik. Det er et ud af tre numre, som Paul McCartney og Michael Jackson arbejdede sammen på og var deres største kommercielle succes, som toppede US Billboard Hot 100 i seks uger efter dens udgivelse i 1983. Den blev en af de bedst sælgende singler nogensinde.

Idéen til et remix kom af, at Paul McCartney tidligere på året var i færd med at forberede en genudgivelse af albummet "Pipes of Peace" fra 1983, hvor "Say Say Say" er på. Remixet er skabt af Mike "Spike" Stent (Björk, Lady Gaga, Madonna med flere).


Videoen til 2015-remixet af "Say Say Say" kan ses eksklusivt på Paul McCartneys facebookside

ANNONCE