GAFFA er taget på Zandari Festa 2015, Seoul, Sydkorea
Se flere billeder fra festivalen her
Badet hjælper dog og giver fornyet energi til at tage en tur ud til Gangnam. Området er kendt for at være titlen på Psys gigantiske verdenshit "Gangnam Style" og er samtidig Seouls rigeste kvarter fyldt med designbutikker, mærkevarer, dyre klubber og så de hundredevis af skønhedsklinikker og operationsstuer, hvor man kan gå direkte ind fra gaden og blive sprøjtet med botox eller få lavet "vestlige øjne", som er en ultrapopulær operation i Sydkorea.
I metroen på vej tilbage lægger jeg desuden mærke til, at der på alle stationer er opstillet glasbure med gasmasker i tilfælde af, at de "kære- og store ledere" fra Nordkorea skulle kunne finde på at angribe. De to lande er nemlig stadig i krig med hinanden i teknisk forstand, da de kun har indgået våbenhvile. Det er dog bestemt ikke noget, man mærker i Seoul, der er en af verdens absolut mest fredelige byer at leve i.
Musikalsk starter dagen med et besøg på en rooftop-terasse, hvor den koreanske singer-songwriter Emon
Koreanerne elsker at feste og drikke igennem, og klokken 19 er der ved at være godt gang i den overalt. Hele Hongdae-området er nu et inferno af unge hipsters, som vælter rundt mellem hinanden, mens de spiser barbeque på alle restauranterne, drikker øl og shopper på livet løs.
Næste band er den koreanske trio Sons of Tiger, der spiller øredøvende høj støjrock og garage blandet med tunge bluesrytmer. De hamrer virkelig igennem og smadrer guitaren, og lydniveauet er infernalsk. Lidt lavere, men ikke mindre festligt bliver det med Sultan of the Disco, der er koreansk disco i fuld fart. Bandmedlemmerne er hyperenergiske og laver synkrondans iført solbriller og grønne sultandragter. Det er corny og sjovt, og bandet har også fået en del opmærksomhed i England, efter at de spillede på Glastonbury sidste år. Mere lavdæmpet bliver det, da trioen Monoban giver koncert på Cafe Unplugged. Bandet er båret frem af nogle flotte melodier og en stærk vokal leveret på akustisk guitar, cello og percussion.
Herefter går turen videre i hæsblæsende tempo gennem myretuen af mennesker over til en anden venue, hvor Gallery Express er på scenen. Det er en rå rocktrio, som spiller garagerock, psychedlica og punk. Koncerten er fed og udadvendt med mange gode sange gemt inde i al støjen, lidt i stil med Black Rebel Motorcycle Club. Det er dog ikke bandet, der stjæler showet, men derimod det fuldstændig vanvittige ekstatiske publikum, der går så meget amok, at jeg aldrig har set noget lignende. Det er en gigantisk mosh-pit på hele gulvet, og der er kædedans og stagediving og skrig, skrål, hop og gang i den, så man ender med bare at stå og grine og kigge på publikum i stedet for at se på bandet. Det koreanske publikum er virkelig noget særligt, og det er næsten værd at tage hertil bare for at opleve den begejstring, som de har for musikken.
Natten fortsætter herefter i højt humør med et besøg på den lille kælderbar Strange Fruit, hvor flere af Seouls musikspidser hænger ud, og hvor der bliver danset til ny og gammel indierock til femtiden om morgnen.
Koreansk støjrock, indie, rave og israelsk post-rock
Søndagen står på høj sol, sydlandsk varme og endnu et tætpakket musikprogram. Festlighederne starter kl. 18.00 med et af festivalens absolut bedste bands. Nemlig de to unge fyre fra Dead Buttons. Line-uppet er helt simpelt med trommer og guitar og vokaler a la The Black Keys og The White Stripes. Og det holder i den grad! Det er hurtig, catchy, energisk, fandenivoldsk og tongue-in-cheek lige ud ad landevejen garagerock, rockabilly og countryblues i en forrygende blanding. Trommerne bliver tæsket igennem, og guitaren bliver fræset hårdt, mens de to bandmedlemmer skifter vokaler og leverer nogle fuldfede sange fyldt med gode melodier og rå, rockende riffs, der sidder lige i skabet. De har drenge kan virkelig noget og er absolut et band, som er værd at tjekke ud for enhver rockfan.
Israelske Tiny Fingers står herefter for et gigantisk psykedelisk post-rock trip, hvor vi bliver taget med på en sonisk rejse i den ydre galakse. Der er ingen vokal i musikken, men derimod et heftigt lysshow og masser af guitarpedaler, spooky synth og trippet rave.
Senere samme sted spiller de koreanske indie-favoritter Goonam, som i år kan fejre 10-års jubilæum. Kvartetten er et kendt navn herovre og har turneret i både USA og England. Musikken er en meget original og melodisk form for solbeskinnet og længselsfuld indiepop fyldt med soniske guitarflader og elementer af reggae, jazz, chillwave og ska. Spilleglæden lyser ud af de fire bandmedlemmer, som virkelig elsker deres job, og man keder sig ikke et sekund i bandets selskab, som er fremragende live. Seancen ender med, at den samurai-lignende bassist hopper ned fra scenen, mens forsangeren stagediver ud i det ellevilde publikum, som kvitterer med kædedans og jubelhvin.
Sidste band, jeg får set er de lige så populære Idiotape, som sørger for en sydende rave afslutning af festivalen. Bandet er en elektronisk tro, som bemandet med en trommeslager og to dj's på synths, samples og mixerpult får crowden helt op i det røde felt. Idoldyrkelsen er meget stor i Sydkorea, og publikum elsker et show med drama og patos. Det får de dog ikke så meget af her, men til gengæld får de nogle forrygende beats, seje samples, buldrende bas, stramme riffs og fantasifulde loops, som får forvandlet hele området til et sydende raveparty. Det hele minder lidt om Chemical Brothers, New Order, Spleen United eller Kraftwerk på speed – dog helt uden vokal. Fedt er det, og man tager sig selv i at stå med et kæmpe smil på læberne og bare gå ind i musikken sammen med det jublende publikum.
Selvom det er sent søndag aften, fortsætter festen herefter til ud på de små timer med uendelige mængder af gratis øl og et stort street-party, der resulterer i, at poltiet dukker op og lukker festen. Det får dog ikke det festglade publikum til at stoppe, og festen fortsætter i stedet på baren Strange Fruit, hvor der bliver danset igennem, lige indtil flere af festivalens udenlandske deltagere skal skynde sig i lufthavnen og nå deres fly tilbage. Ifølge Zandari Festas direktør er de tre hovedingredienser i festivalen musik, venskab og fest - og den ingrediens holder stik hele vejen igennem. Koreas rock- og indie-scene er virkelig værd at gå på opdagelse i, og Seoul er en af verdens mest cool byer at besøge, hvor man er garanteret god stemning, søde folk, lækker mad og en festkultur, som stikker Europas.