x

Eminem: Tupac var en superstjerne

Eminem: Tupac var en superstjerne

I et nyt interview udtaler Eminem sig om afdøde raplegender, heriblandt Tupac, der døde i 1996. Eminem fokuserede blandt andet på "California Love"-rapperens musikalske alsidighed og følelsesmæssige dybde. "Han tog tingene meget længere, end nogle andre rappere gjorde dengang. Han tog det til et højere niveau i forhold til at lægge følelser i ordene i musikken".

Eminem siger i interviewet med Paper Magazine, at han var 18-19 år gammel, da han første gang hørte Tupac rappe. Han købte Tupacs debutalbum "2Pacalypse Now" og sværger stadig til albummet "Me Against The World" fra 1995.

Eminem hyldede også Tupacs evne til at placere sine tekster i forhold til akkorderne, musikkens beat og ændringer i tempoet. "Hans måde at hoppe ud af kurs på og få lytteren til føle hans ord," fremhæver Eminem.

"Han tilførte et bredt perspektiv, og der var mange sider af ham, men det bedste ved ham var, at han også bare var et menneske, og det lagde han ikke skjul på. Jeg var fascineret af hans interviews og hans evne til at trumfe intervieweren, når de stillede ham et svært spørgsmål. Det var fantastisk. Han var et superstjerne i alle ordets aspekter."

Eminem forhold til Tupac blev endnu tættere og mere personligt, da han med tilladelse fra Tupacs mor producerede Tupacs femte posthume album "Loyal To The Game" fra 2004.

Hør nummeret "Soldier Like Me" fra albummet "Loyal To The Game" her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA