Nyhed

Magtens Korridorer giver Friværdi-ekstrakoncerter

Bandet inviterer til ekstra jule-picnic i København og Odense

Magtens Korridorer tager den 19. november på jubilæumsturné for at fejre, at det er 10 år siden, de udgav albummet "Friværdi", der for alvor gav dem deres gennembrud med sange som "Lorteparforhold", "Nordhavn Station" og "Picnic (På Kastellet)". Turnéen er blevet et tilløbsstykke, og flere af koncerterne er allerede udsolgt. Derfor er der nu blevet arrangeret to ekstrakoncerter mellem jul og nytår. Første ekstrakoncert bliver på hjemmebanen Store Vega i København den 29. december og dagen efter, den 30. december, på Posten i Odense.

Magtens Korridorer spillede for nylig live på TV2 i Go' Morgen Danmark, hvor de spillede så højt, at det udløste, at en bagerdisk i Lagkagehuset fik smadret glasset, og butikken måtte holde lukket i flere timer. Læs mere om denne hændelse her.

Billetsalget til ekstrakoncerterne er startet.


Hele Friværdi-turnéen ser sådan ud

19/11 Roskilde, Gimle

20/11 Holbæk, Elværket


21/11 Greve, Portalen

26/11 Kolding, Godset

27/11 Aalborg, Royal Stage


28/11 Odense, Posten

03/12 Herning, Fermaten

04/12 Esbjerg, Tobakken


05/12 Aarhus, Train

09/12 Næstved, Ridehuset

10/12 Nykøbing F, Teatret


11/12 Helsingør, Kulturværftet

12/12 København, Store Vega

29/12 København, Store Vega (Ekstra)


30/12 Odense, Posten (Ekstra) 

Billetter til turnéen kan købes her

Se videoen til "Picnic (På Kastellet)" her:

ANNONCE