Reportage: MC's Fight Night 2015

Reportage: MC's Fight Night 2015

Den verbale kampsport, vi kender som "battle-rap" har rødder helt tilbage til 1981, hvor Kool Moe Dee nedsablede Busy Bee i Harlem World. Det var ikke, fordi de var sure på hinanden, at Moe Dee beskyldte rivalen for stjålne rim og rasende uopfindsomme rutiner om publikums stjernetegn, det var for at vise, han var den bedste.

Siden har den ædle dyst på ord hørt til en af hiphoppens allermest underholdende discipliner. I USA blev den kortvarigt mainstream med Eminems film "8 Mile", men i Danmark kender den brede offentlighed til battle-rap ene og alene på grund af den årlige konkurrence, hvor håbefulde kombattanter stiller sig i en boksering og med improviserede rim sviner hinanden til: MC's Fight Night.

Colosseum-stemning i Koncerthuset

MC's Fight Night har eksisteret siden 2000, og lørdag aften dannede DR's Koncerthus rammen om den 15. udgave. Det er anden gang, Koncerthuset bruges, og udover de åbenlyse kvaliteter i forhold til at tv-transmittere konkurrencen giver salens opbygning også en fantastisk colosseum-stemning. Det runger i salen, når publikum i flere etager jubler og buher, mens sprog-gladiatorerne krydser klinger.

Efter en indledende runde i Pumpehuset er feltet kogt ned fra 16 til de 8 finalister, vi skal høre i aften. Der er et par kendte ansigter som punchline-vinderen Elbanovic, gode gamle Hakke og Janus Forssling, der deltog sidste år, men ellers er feltet fyldt med debutanter som Lillebror, Flink, Norup, Swiff og den overraskende vinder fra Pumpehuset, Pelle. Ikke engang sidste års vinder, himmelstormeren Klaskefar er stillet op. Spørgsmålet bliver, om den nye garde kan løfte arven fra Tordenskjolds soldater. Det skal vise sig, at det slet ikke bliver et problem.

Fra DJ Noize scratcher konkurrencen igang over de klassiske blæsere fra Richard Strauss' "Also Sprach Zarathusta", og konferencieren UFO sætter ild i publikum med "HELL MOTHERFUCKING YEAH"-råb, føles det helt rigtigt.

Efter dommerne, de tidligere vinderen Kejser A og MikL samt radioværten Pelle Peter Jensen er præsenteret, er vi klar til første battle. Pelle skal møde Flink. Ligesom til kvalifikationsstævnet vinder Pelle hurtigt publikums gunst. Den lidt nørdede, bebrillede rapper med heftig man-bod har en charmerende fremtoning og veksler mellem legende melodisk flows og dyb brølerap. Selvom han er ny i Fight Night-sammenhæng, er det tydeligt, at han er en erfaren mikrofonkontrollør. En lidt nervøs Flink giver fin modstand og kalder Pelle ud for ofte at bruge vrøvleord som set-up til sine punchlines: "Det eneste, du er den beste til / er at sige Hæppedi-Hæppedi-Hæppedi". Det glider dog af på den store bamse, og allerede her er det tydeligt, Pelle kigger på tronen.

I anden battle møder Elbanovic, med 40 i feber, opkomlingen Norup. Elbanovic imponerer allerede i første runde, som fremføres uden modstander i ringen. Det er en af de få nytænkninger i konceptet, og modsat den afsluttende runde, hvor rapperne skiftes til at spytte fire takter ad gangen, synes jeg ikke, det fungerer. Det virker meget konstrueret, og hvis det er for at vise, hvor dygtige de er til at freestyle, kunne man jo bare lade være at offentliggøre seedningen af battles på forhånd. Det kan også give en noget ulige indgang til de næste runder, for selv da Norup leverer gode punchlines, har publikum allerede besluttet sig for ikke at give ham en chance, så han får ikke et ben til jorden, og Elbanovic er sikkert videre.

Veteranen Hakke møder Swiff, og det bliver en underholdende battle, hvor Hakke bruger humor og grovdisser Inger Støjbjerg og Pia K, mens Swiff har en hårdere attitude og til sidst inder på et langt mere sikkert flow.

Til sidst står Janus Forssling over for Lillebror. Forssling har den pudsige kvalitet, at hans indgang til konkurrence-rap kommer gennem de skrevne a cappella-battles, der er i udlandet er blevet langt mere populære end freestyle. Sidste år opdagede han, at han også kan improvisere, og en brølende levering blandet med avancerede punchlines gør ham til årets dark horse. Selvom han ikke når sit top-niveau, vinder han dog alligevel over Lillebror.

Den moralske finale

Med kun otte finalister er vi allerede nået til semifinalerne, hvor Pelle og Elbanovic tørner sammen. Pelle imponerer med en fed første runde om piratkopier og ser ud til at være lidt foran, men i tredje runde vender den selverklærede yngste veteran emnet mod ham: "Der var lige en ting jeg vil sig' / I første runde snakkede du om en kopi / men du' til grin / sæt din røv og du ødelægger en kopimaskin". Salen koger, det er freestyle på rigtig højt niveau, hvor begge rappere viser det bedste af deres noget anderledes tilgang til faget. Til sidst bliver det Elbanovic, der hiver en snæver 2-1 sejr frem i, hvad der må betegnes som årets moralske finale.

Unge Janus Forssling møder Swiff. De går begge til stålet og er dejligt aggressive. Janus flipper emnet "våd hund" rigtig fint, men Swiff, der ellers normalt har en hård attitude, desarmerer nogle af Forsslings rim med humor og overskud. Da Janus Forssling står tilbage som vinder hos dommerne, begynder salen at buhe højlydt. I et vidunderligt øjeblik af ren frustration udbryder UFO: "Hey, det der hører ingen steder hjemme. Det kræver så store nosser at stille sig herop og buste battle-rap! Og det kræver jeg RESPEKT for!" Med det samme vender, hvad der kunne være endt med hadsk fodboldstemning sig til klapsalver, og kamplederen viser, hvor vigtigt det er, han træder i karakter.

Pauseshows har aldrig været MC's Fight Nights stærke side, og den unge rapper Sofiah kæmper med technobeats og breakdancere en brav kamp for opmærksomhed. Jeg ved ikke, om det var malplaceret, men jeg vil gerne sætte penge på, at få husker, hvad hun hed.

Punchline-awarden skal traditionen tro også uddeles. Og traditionen tro går den til den rigtige, men aldrig for hans bedste linje. Elbanovic får awarden for, mod Norup efter at blive rørt ganske let, at rappe: "fuck hvad du tør, jeg er åbenbart så stærk, at Norup han gerne vil rør' / så det er klart du bliver lidt sur / homie, jeg er langt større end dig, du kan lige få en svingtur!" En anden tradition er at, punchline-awardvinderen aldrig vinder konkurrencen, og da Elbanovic selv kalder sin tredje gyldne mikrofon for en trøstepræmie, lugter det lidt af, at historien gentager sig.

Brud på traditionerne og håb for fremtiden

Finalen står altså mellem netop Elbanovic og Janus Forssling. Med emnerne "lektiehjælp", "hvis din far giver dig lov", "ørkenvandring" og "sko der gnaver" skiftes de til at dele verbale flade ud. Publikum har stadig ikke helt taget Janus Forssling til sig, og Elbanovic trækker på rutinen, og over beatet til Nas' "Get Down" konstaterer han "Janus' fødder er for små til at gå i mine fodspor" og "finalen vandt jeg allerede over Pelle". Til sidst står unge Elbanovic tilbage som aftenens vinder af MC's Fight Night.

Årets konkurrence var en forløsning, idet Elbanovic fik sejren efter syv forsøg, lidt som det år, hvor MikL endelig vandt. Samtidig fik vi en stribe nye giftige personligheder på banen. De skal nok få kamp til stregen, i og med at Klaskefar, der pustede nyt liv i konceptet sidste år, formentlig stiller op igen, og veteraner som Johnni G spøger stadig i kulissen.

Dermed cementerede konkurrencen sin fortsatte relevans denne aften. Nej, det er ikke den eneste måde at dyrke hverken freestyle improvisation, battle rap eller hiphop-kultur på. Men ligesom da Kool Moe Dee og Busy Bee krydsede klinger, er det stadig guddommelig underholdning, når sproggladiatorerne indtager det colosseum, vi kalder MC's Fight Night.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA