x

The Rock byder på stort hiphop-arrangement

The Rock byder på stort hiphop-arrangement

Når The Rock i morgen onsdag slår dørene op for arrangementet Fully Loaded, er der mulighed for at opleve en lang række af landets bedste hiphop-navne. Men selvom det i sig selv burde være nok til en heftig aften i byen, så toppes aftenen lige af med en koncert med Keith Murray.

Den amerikanske rapper kunne første gang opleves på EPMD’s Erick Sermons første soloplade, og to år senere kunne han debutere med albummet ”The Most Beautifullest Thing in This World”. Efter endnu et album kom Murray med i rap-supergruppen Def Squad sammen med førnævnte Erick Sermon og Redman, der til dato har udsendt to plader.

Men det er som solokunster Murray kan opleves på The Rock, hvor man formodentlig vil få smagsprøver fra albummet ”Rapmurrfoebia”, der udsendes til august.

Keith Murray kan opleves sammen med danske navne som Hvid Sjokolade, Jøden, Tjes Boogie, Pimp-A-Lot Angie og mange andre på The Rock onsdag 16. maj på The Rock.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA