Nyhed

Kanye West på vej med nyt

Den kommende plade indeholder blandt andet et samarbejde med Chris Martin fra Coldplay

Den amerikanske rapper og producer Kanye West arbejder lige nu på sit tredje album, der forventes at ligge klar til september.

Albummet får titlen "Graduation" og kommer blandt andet til at indeholde et samarbejde med Chris Martin på pladens titelnummer. Det forventes desuden at sangen "Bittersweet", der blev indspillet sammen med John Mayer, oprindeligt til pladen "Late Registration", også kommer med på den kommende plade.

Der går også rygter om, at Dr. Dre skulle dukke op på pladen, og det samme gælder for Beyoncé, så holder det stik, bliver det en udgivelse med ganske mange store navne.


"Graduation" udsendes til september.

ANNONCE