Nyhed

Robbie fejrer nytår på toppen

Topper både single- og albumhitlisten i England

Succesen vil ingen ende tage for Robbie Williams for tiden.
Han opnåede den ære at ligge nr. 1 på såvel den officielle engelske single- som albumhitliste i juleugen, med hhv. Nicole Kidman-duetten "Something Stupid" og albummet "Swing When You’re Winning". Og søreme ikke, om han har beholdt begge førstepladser ved offentliggørelsen af nytårsugens hitliste d. 30. december.

Albummet har nu ligget nr. 1 på hitlisten i seks uger, og "Something Stupid" har toppet listen i tre uger. Dermed slår Robbie Williams originalversionen med Frank og Nancy Sinatra, der lå nr. 1 i to uger i 1967.


Den officielle danske hitliste, www.hit-listen,dk, der blev offentliggjort d. 28. december, toppes på singlesiden af eyeQ’s "I Want What She’s Got" og på albumsiden af Kim Larsen & Kjukkens "Sange Fra Glemmebogen".


ANNONCE