Dermed kommer bandet heller ikke til Kolding 6. juli
Ikke engang Big Fat Snake mestrer boogie-rockens dyder som Billy Gibbons, Dusty Hill og Frank Beard, der siden 1971 har udsendt plader under navnet ZZ Top.
Bandet havde planlagt en turné, der i juni og juli ville have bragt dem gennem Europa inklusive et stop i Kolding 6. juli.
Men trioen har valgt at aflyse hele turnéen og dermed også den danske koncert, så bassisten Dusty Hill kan påbegynde behandling af en ondartet gevækst, der vokser i Hills indre øre og påvirker hans hørelse.
Behandlingen involverer i første omgang ikke en operation, og det forventes, at Hill er klar igen til bandets USA-turné, der begynder 15. juli.
Billetter til koncerten refunderes, hvor de er købt.