Nyhed

Peter Belli og Dicte i duet

Parret har indspillet "Har vi feber" for at støtte kampen mod global opvarmning

På websiden www.1tonmindre.dk kan man lige nu gratis hente sangen "Har Vi Feber?", der er skrevet af Dicte og indsunget som duet mellem hende og Peter Belli.

Sangen er skrevet specielt til klimakampagnen, og den tager udgangspunkt i de spørgsmål, som et barn ofte stiller, når der kører billeder hen over tv-skærmen med isbjerge, der smelter og oversvømmede byer.

Om sangen siger Dicte:


"Børn ser det hele og stiller alle de rigtige og svært besvarlige spørgsmål, vi også stiller os selv: hvorfor er der byer fyldt med vand og uslukkelige brande? Og når vi forsøger at give vores børn et fornuftigt svar, er der lagt i ovnen til noget af en gyser som godnat-historie".

Dette er det første samarbejde mellem Peter Belli og Dicte, der også får hjælp af Radio Underholdnings Orkestret på sangen, der er mikset af Carsten Heller (Nephew m.fl.).

"Har Vi Feber?" kan downloades gratis til fra hjemmesiden www.1tonmindre.dk.


Besøg www.1tonmindre.dk

ANNONCE