Nyhed

Beyoncé imponerer til Tidals velgørenhedskoncert

Streamingtjenesten afholdt koncert i New York tirsdag aften

Nogle af musikbranchens allerstørste stjerner tørnede tirsdag aften sammen, da streamingtjenesten Tidal afholdt en velgørenhedskoncert i Barclays Center i New York-bydelen Brooklyn til fordel for Tidal-fonden, der støtter sociale formål i hele verden.

Hovednavnene til velgørenhedskoncerten var Beyoncé, Jay-Z, Nick Jonas og Nicki Minaj. De fik følgeskab af blandt andet Usher, Lil Wayne og Rick Ross, skriver thewrap.com.

Koncerten, der blev udsolgt på få minutter, blev streamet på Tidals hjemmeside med hjælp fra HTC, så alle de, der ikke fik billetter eller ikke var i nærheden af New York, ikke gik glip af koncerten.


Aftenens helt store højdepunkt var duetten mellem "Queen Bee" Beyoncé og Nicki Minaj, der sang hittet "Feeling Myself". En fan på Twitter kaldte efterfølgende denne optræden for "alting denne verden nogensinde behøver".

En anden markant optræden var Jay-Z og Beyoncé, der sammen sang Jay-Z's hit "Holy Grail".

Hør sangen "Feeling Myself" her:

 

ANNONCE