Nyhed

Sting udgiver tekster

Sangskriveren har samlet nogle af sine sange i en bog, der også indeholder Stings kommentarer og forklaringer

Den engelske sangskriver Sting har siden midten af 70'erne skrevet tekster til sange, og nu samles nogle af dem i en bog, hvor Sting selv har skrevet kommentarer.

I en pressemeddelelse skriver den 55-årige sangskriver:

"Over tid kan en sangs mening blive ved med at vise sig. Mens jeg sammensatte bogen, har jeg nydt muligheden for at vende tilbage til mine sange, den tid, de var skrevet i og muligheden for at hylde de mennesker, jeg har delt mit kreative liv med".


Det er forlaget The Dial Press, der i 2003 udsendte Stings selvbiografi "Broken Music", der udsender den kommende bog om Sting.

"Lyrics by Sting" udkommer 23. oktober.

ANNONCE