Nyhed

Pop Revo varmer op til Spot

De to århusianske festivaler arbejder sammen, og man kan derfor opleve Spot-navne som dj's fredag 25. maj

Den århusianske festivalforening Pop Revo præsenterer i år fire svenske navne på dette års Spot Festival.

Det drejer sig om Love Is All, The Concretes, [ingenting] samt Sambassadeur, hvor sidstnævnte gæstede Pop Revo i 2005, og nu vender tilbage til Århus.

I den forbindelse arrangerer Pop Revo et præ-Spot arrangement fredag 25. maj på Studenterhuset i Århus, hvor nogle af de kunstnere man vil kunne opleve på de århusianske scener stiller op som dj's.


Det drejer sig om medlemmer af det energiske garagerock-band Cherry Overdrive, postpunk-drengene fra Green Concorde, samt forsanger Marie og guitarist Emil fra Marybell Katastrophy.

Aftenen kan dermed give et indblik i Spot-deltagernes musikalske inspirationskilder og omfattende pladesamlinger.

Pop Revo-arrangementet afvikles fredag 25. maj på Studenterhuset i Århus. Dørene åbnes klokken 20, og der er gratis adgang.


ANNONCE