x

Absolute Garbage på vej

Absolute Garbage på vej

Vi har omtalt den kommende opsamlingsplade med Garbage nogle gange, men nu foreligger der endelig en udgivelsesdato og nøjagtig information om, hvad pladen kommer til at indeholde.

"Absolute Garbage" er en opsamling af bandets bedste materiale og det nye nummer "Tell Me Where It Hurts", hvor sidstnævnte også udsendes som en single.

Derudover følger der en dvd med, hvorpå man finder bandets 15 musikvideoer samlet på et sted for første gang plus omkring en times optagelser med interviews, liveklip, backstage-scener og meget mere.

Pladen udsendes desuden i en limited edition-udgave, der indeholder en remix-cd, hvor navne som U.N.K.L.E., Massive Attack, Todd Terry, Crystal Method, Fun Lovin' Criminals og Felix Da Housecat har taget Garbage-sangene under behandling.

"Absolute Garbage" udsendes 17. juli.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA