Nyhed

Ariana Grande udgiver single og sexet video

Focus er første single fra sangerindens kommende album

For godt halvanden måned siden kunne vi her på GAFFA dele Ariana Grandes parodi på flere kvindelige kollegaer, da hun spillede spillet "Wheel of Musical Impressions" i "The Tonight Show" med værten Jimmy Fallon. Ved samme anledning annoncerede hun, at den første single "Focus" fra hendes kommende album ville udkomme i dag, fredag den 30. oktober.

Og nu er singlen således ude, med en tilhørende sexet video. Ariana Grande har i den nye video fået farvet sit hår sølvblond, og det leder for alvor tankerne hen på en vis Christina Aguilera i hendes yngre dage. Selve musikken lyder Aguilera-inspireret, mens Grandes outfit og dansetrin også får hende til at ligne en ung Aguilera.

Ariana Grandes tredje album "Moonlight", hvor "Focus" er første single, er annonceret til at udkomme i 2016.


Se og hør sangen herunder og bedøm selv, om der er en vis lighed med Christina Aguilera.

ANNONCE