MØ starter kreativt onlineforum til sine fans

MØ starter kreativt onlineforum til sine fans

Den 27-årige danske sangerinde Karen Marie Ørsted, bedre kendt som MØ, er på vej med et nyt kreativt univers, hvor hun ønsker at interagere med sine fans på en ny måde. Hun er oprindeligt uddannet fra Det Fynske Kunstakademi og har igennem sin karriere som musiker brugt sin kreativitet i sine musikvideoer og albumcovere, som hun selv har kreeret bevæbnet med blyant, saks og limstift. 

MØs kommunikation med fans er altid blevet tegnet og skrevet i hånden af hende selv, og i sit samarbejde med Microsoft Surface får hun nu mulighed for at lege med sin måde at kommunikere digitalt i et univers, hvor det stadig er hendes håndskrift, hendes tegninger og hendes unikke stil – direkte fra hendes hånd til sine fans. 

"Jeg ser det her som en mulighed for, at jeg kan skabe et helt univers for mine fans, hvor vi sammen kan skabe noget kreativt til hinanden igennem vores tegninger, collager, billeder, what not. Jeg glæder mig meget til at se, hvad vi kan lave sammen", siger MØ. 

"Med Surface kan MØ udleve sin kreativitet i et digitalt univers og samtidig bevare det autentiske, kunstneriske udtryk fra den analoge verden, som netop er kendetegnende for hende som kunstner. Vi glæder os rigtig meget over samarbejdet med MØ, som på mange måder repræsenterer det, vi gerne vil med vores teknologi – nemlig at give folk mulighed for at opnå mere; være kreative og produktive på deres helt egen, personlige måde", siger Peter Elers, produktansvarlig for Surface hos Microsoft Danmark. 

MØs kreative fanunivers kommer til at leve i Microsofts app OneNote. Del din kreativitet her eller via #MoxSurface

Produktet, som MØ gør brug af til sin nye kreative udfoldelse er Surface Pro 4, som kan bruges som både computer og tablet alt afhængig af det personlige behov.

Det er ikke første gang, Microsoft indgår en samarbejdsaftale med et dansk navn. Tidligere på året offentliggjorde de et samarbejde med Mew, hvor fans fik mulighed for at være medskabere af musikvideoen "The New Believer" via app'en OneNote. Læs mere om det Danish Music Awards-nominerede samarbejde her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA