Nyhed

Ariana Grande sætter sexistisk radiointerviewer på plads

Radioværten spurgte ind til mobiltelefoner og makeup frem for musik

Ariana Grande fornemmer hurtigt, hvor det bærer henad, da en radiointerviewer på L.A.-stationen Power 106 stiller et lidt besynderligt scenarie op for hende.

Intervieweren spørger sangerinden, hvad hun helst ville give afkald på – sin mobil eller sin makeup. "Er det virkelig, hvad du tror, piger har svært ved at vælge imellem?" modsvarer Grande prompte.

Da intervieweren følger op med spørgsmålet om, om hun virkelig kan undvære sin mobiltelefon ved for eksempel et middagsselskab, og Grande forklarer, at hun bedst kan lide at være til stede og deltage i samtalen, lyder svaret hovent fra intervieweren og hans medvært: "damer, lyt og lær!"


Til sidst falder spørgsmålet på hendes favoritter blandt det nye udvalg af emojis til iPhone. De to værter bliver hurtigt bliver enige om, at enhjørninge-emojien kun er for piger – hvortil Grande svarer med et grin, at han "vist trænger til at få genopfrisket ligestilling".

Se hele interviewet herunder:


ANNONCE