Nyhed

Se Adeles Hello som følsom tegnsprogsfortolkning

Det massive hit får ny dybde uden lyd

Siden Adeles "Hello" kom på gaden for halvanden uge siden, har den ikke blot slået salgsrekorder en masseden har også affødt fortolkninger, remixes og parodier i alle afskygninger. Dog endnu ikke en som denne, der fortolker sangen – uden lydens tilstædeværelse. 

Ikke desto mindre er det, hvad Molly Lou Bartholomew gør i denne video. Bartholomew er en kunstnerisk tegnsprogsfortolker, og i sin seneste fortolkning af Adeles "Hello" fremfører hun al kraften og følelsen fra Adeles stemme kun ved brug af sine hænder. 

Af ophavsretsmæssige grunde stopper musikken efter cirka 30 sekunder, hvorfor det kan være en hjælp at åbne den fulde sang i en fane ved siden af, for bedre at kunne følge med, hvis man ikke er tegnsprogskyndig. 


Bartholomew har også fortolkninger af Taylor Swift, Jason Derulo med flere i sit bagkatalog på sin YouTube-profil.

ANNONCE