x

The Cult er tilbage med ny single

The Cult er tilbage med ny single

Engelske The Cult er klar med karrierens tiende album, "Hidden City", den 5. februar næste år. Du kan høre deres første single, "Dark Energy", her forneden.

"Dark Energy" må næsten kunne beskrives som den til dels klassiske The Cult rock-lyd. De psykedeliske tendenser, som prægede gruppens første par udspil for senere at blive afløst af en mere primal rock-energi, hjulpet på vej af producer Rick Rubin, er stort set fraværende, mens Bill Duffys særegne guitarlyd er helt i front.

Forsanger Ian Astbury foræller om albummet: "Jeg synes, at nutidens guruer forsøger at videresælge en kur, et produkt eller en indsigt, som om det er et nyt fænomen. Min position er at svare, ikke reagere, at observere, deltage og dele gennem ord og musik. Der findes ingen højere autoritet end hjertet."

Bob Rock, der nok er mest kendt for sit arbejde med Metallica, har produceret, og hele albummet er skrevet af Ian Astbury og guitarist Billy Duffy. "Hidden City" følger op på "Choice of Weapon" fra 2012. GAFFAs musikanmelder Keld Rud kvitterede med fem fine stjerner og skrev blandt andet: "Det fornemme ved Choice of Weapon er, at albummet på én gang formår at omfavne den hårde kontante guitarrock, der til tider har kendetegnet The Cult, og den mere psykedelisk inspirerede indgangsvinkel, der især dominerede bandets tidlige udgivelser."

Hør "Dark Energy" her: 

Trackliste for "Hidden City":

'Dark Energy'
'No Love Lost'
'Dance The Night'
'In Blood'
'Birds Of Paradise'
'Hinterland'
'GOAT'
'Deeply Ordered Chaos'
'Avalanche Of Light'
'Lillies'
'Heathens'
'Sound And Fury'
Read more at http://www.nme.com/news/the-cult/89539#jkvBHwsyIYgqKr3X.99


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA