x

Liars klar med nyt

Liars klar med nyt

New York-bandet Liars debuterede i 2001 med et kantet og aggressivt neo-punk-album, der bar den forunderlige titel "They Threw Us All In A Trench And Stuck A Monument On Top".

Siden da er kommet to plader mere, hvor gruppen har fokuseret mere på elektroniske og repetitive elementer uden dog at glemme deres larmende baggrund.

Nu er bandet klar med deres fjerde album, og ifølge frontmanden Angus Andrew har den amerikanske trio endnu engang skiftet stil.

I en pressemeddelelse om den kommende plade siger Andrew:

"Hvis du havde fortalt mig sidste år, at Liars ville udgive en plade som denne, ville jeg have grinet af dig. Hvis du havde sagt, at jeg ville spille guitarsoloer, ville jeg have kaldt dig en løgner. Vi ved aldrig, hvad vi laver, før det er lavet ... denne gang er jeg lidt chokeret".

Albummet "Liars" udsendes 20. august.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA