Nyhed

Joycehotel udsender toer herhjemme

Pladen er allerede ude i udlandet, men en dansk udgivelse og koncert er lige på trapperne

Danske Joycehotel sikrede sig i 2005 en pladekontrakt med tyske Make My Day Records, og efterfølgende har størstedelen af gruppens turnéaktivitet fokuseret på landet, der gav os Scorpions og Der Alte.

Bandet udsendte tidligere på året albummet "Limits" i Tyskland, Østrig og Schweiz, og nu udkommer det så endelig herhjemme og samtidig også i resten af Europa, USA, Canada, Australien og Japan.

På debuten fik Joycehotel hjælp til produktionen af nogle venner fra Kitty Wu, men denne gang er det frontmand Kristian Funder, der står krediteret som producer.


"Limits" udsendes i Danmark 11. juni, men allerede 31. maj er der mulighed for at opleve bandet spille deres nye materiale live på Rust i København.

Køb billet hos GAFFA Billet


ANNONCE