Nyhed

Eksklusiv fotoreportage: Se Klumben og Raske Penge i Brasilien

Danskhall-gruppen har netop været på turné i Sao Paolo

I oktober 2014 sagde Klumben og Raske Penge "tak for nu" og varslede et års pause med livekoncerter i Danmark. I slutningen af oktober 2015 steg de på flyet for at tage på koncertturné i Brasiliens største by, São Paulo med 20 millioner indbyggere. Nu kan GAFFA eksklusivt bringe en fotoreportage fra turnéen skabt af turnéens arrangør Rasmus Schack. Se alle de stemningsfulde billeder med tilhørende tekst her.

Forud for turnéen udtalte Raske Penge følgende:

"Vi er jo blevet bemærket for vores tekster herhjemme, så vi glæder os helt vildt til at se, hvordan vores musik fungerer for et publikum, som ikke fatter en skid af, hvad vi siger. Reggae er heldigvis en meget international genre, så vi forventer at kunne have en slags kommunikation med publikum igennem fælles referencer i musikken frem for ord. Snakken mellem numrene kommer til at foregå via tolk, for det er ikke så almindeligt at kunne engelsk i Brasilien. Det ser vi faktisk som en fordel, for så må folk jo være vant til at høre reggae på et sprog, de ikke forstår. Og som man siger i vores subkultur: Who feels it knows it." 


Se også en intens livevideo fra Sao Paolo her

Raske Penge udgiver fredag den 13. november sit debutalbum, den tredobbelte vinyludgivelse "Indtil Nu", som indeholder fem helt nye numre, otte numre fra i år og 12 sange, som aldrig har været på vinyl før.

 


ANNONCE