Marilyn Manson – Romantisk kannibalisme i Eventyrland

I kaninhullets mørke dyb sidder Marilyn Manson og Alice, der endnu ikke er nået helt til Eventyrland. Alice er skuffet over at have slugt væsken i "drik mig"-flasken, der har fået hende til at krybe, så hun ikke længere kan nå bordet med nøglen, der åbner døren til den grønne eng. Alice plejer at være god til at lade sin ene halvdel skælde den anden ud, men har mistet modet. "Hvad nytte gør det at lade, som om man er to mennesker nu?" spørger pigen. "Der er knap nok tilstrækkeligt til overs af mig til at danne en enkelt respektabel person."

Marilyn Manson lider med. Han føler, at han har mistet sin identitet, forvirret over, hvad der mon er den ægte personlighed bag de mange stærke og kontroversielle ansigter, som sangeren, kunstneren og filmmageren har vist verden gennem sin karriere. Hans ægteskab med burlesk-danserinden, fotomodellen og pinuppen i bedste 50’er-stil, Dita Von Teese er endt i uvenlig skilsmisse. Hans mor har fået konstateret sindslidelser. Folk i musikbranchen har stjålet fra ham, siger han. I to år røg sang på sang i skraldespanden i en spiralerende nedtur.

– Det var ikke så simpelt, at jeg kan beskrive det som selvmordstanker. Jeg havde bare ingen følelser. Jeg havde ingen frygt, intet håb og ingen omsorg. Så jeg overbeviste mig selv om, at jeg ikke havde lyst til at lave musik mere, men indser nu, at jeg bare ikke havde lyst til at være mig selv. Jeg følte, at det var forventet, at jeg skulle ændre mig, bekymre mig mere om, hvad jeg sagde og gjorde, blive mere ansvarlig, voksen og sikker. Hvilket for det meste er det fuldstændigt modsatte af, hvad jeg er. Alting var en undskyldning, og jeg var altid opsat på at reparere noget, som jeg troede var mine fejl. Så jeg følte mig forladt. Og jeg kom uheldigvis til næsten at lade dette ødelægge mit liv.

Bilulykke og genopstandelse
Solen skinner over Londons Hyde Park, men ikke i Mansons hotelsuite, hvor skodderne er lukket til og en svag summen fra aircondition-anlægget danner lydtapet i det dunkle rum. Den selvproklamerede God of Fuck, i let makeup og solbriller, der sluger den sidste smule lys, sidder på en sofa, men burde måske ligge ned. Manson bruger tydeligvis dagens stime af interviews som udvidet terapi, hvor journalister bliver sympatiske lyttere til mantraer som “at leve i nuet.”

Men Manson lader til at tale fra hjertet, som er åbenlyst tungt. Det krævede en ven, der var villig til at gå i døden med ham – hun bad ham stikke hende ned med en slagterkniv – for at sangeren kunne genfinde lysten til at lave leve, lave musik og genopstå fra egne asker med den nye plade Eat Me, Drink Me, skrevet og komponeret impulsivt med en inspiration, der overraskede Manson selv. Første færdige nummer var "Just A Car Crash Away".

– Jeg håber, at denne plade ikke misforstås som en dokumentar om en forlist forhold. Temaet i mit hoved er en bilulykke, men pladen omhandler, hvordan jeg løfter mig fra flammerne, ikke bare forandret, men bragt tilbage til, hvor jeg var. Jeg ville ikke ændre noget ved min fortid, men jeg har fået muligheden for at ændre min fremtid, at genoptage mit liv med en masse ny erfaring og visdom.

Læs resten af interviewet i GAFFA juni, der er på gaden 31. maj