x

Guide: Weekendens 11 essentielle koncerter

Guide: Weekendens 11 essentielle koncerter

Dagslyset aftager med hastige skridt, og snart bliver det for alvor koldt. Du kan derfor trække indenfor og nyde en masse musik. Her er vores 11 bud på 11 spændende koncerter i weekenden. Klik på festival- eller kunstnernavn for links til billetsalg.

Torsdag den 12. november

København

Rudimental, Vega

Det engelske drum'n'bass band er aktuelle med deres andet studiealbum "We The Generation", hvor de blandt andet har arbejdet sammen med Ed Sheeran, som de også har været på tour med. De spillede på NorthSide i 2014, men nu giver de koncert i mere intime rammer i Store Vega.

Se hittet "Lay It All On Me" feat. Ed Sheeran her:

Aalborg

Choir of Young Believers, Studenterhuset (turnéstart, spiller også Atlas, Aarhus 13. november og Studenterhuset, Odense 14. november)

Choir of Young Believers har siden deres debut i 2007 haft stor succes. De to første albums "This Is For The White In Your Eyes" (2008) og "Rhine Gold" (2012) gav dem flotte anmeldelser. Efter et år, hvor de var på turné uafbrudt med "Rhine Gold", tog bandet i 2013 en pause men vendte pludselig tilbage, da de i begyndelsen af 2014 da de tog på turné med Depeche Mode, med en håndfuld nye sange i bagagen. Nu er de på vej med et nyt album, "Grasque", som er på gaden 19. februar. Hør både nye og gamle sange live ved weekendens koncerter.

Se videoen til "Jeg ser dig" her:

Shaka Loveless, Skråen (turnéstart, spiller også Train, Aarhus 14. november)

Shaka Loveless (billedet) har for nyligt været med i "Toppen af Poppen". Nu er han klar til at tage landet rundt med syv koncerter her i efteråret, hvor han starter i Aalborg. Shaka Loveless er aktuel med albummet "Til Vi Ligger", der udkom i september.

Se sangen "I Nat Er Vi Ladt" feat. Simon Kvamm her:

Esbjerg

Tina Dickow, Musikhuset (turnéstart, spiller også Værket, Randers, 13. november (udsolgt), Jysk Musikteater, Silkeborg, 14. november (udsolgt) og Kulturcenter Limfjord, Skive, 15. november)

Tina Dickow tager i aften hul på sin "Whispers"-turné, der er næsten udsolgt. Og selvom albummet udkom i august 2014, er Dickows koncerter tydeligvis et tilløbsstykke. Hun siger selv om koncerterne: "Med de tre fantastiske musikere, mine tro følgesvende Helgi og Dennis og så vores nye veninde Marianne Lewandowski på percussion og sublimt kor, synes jeg, vi har ramt en nerve, hvor vi både kan larme og lave sjov, og samtidigt lege med nuancerne og dybden som aldrig før. Jeg glæder mig til at komme længere rundt i landet og dele den oplevelse".

Lyt til nummeret "Whispers" her:

Fredag den 13. november

Aarhus

Eivør, Nordiske Nætter, Moesgård Museum, musik-, kultur- og videnskabsfestival

Eivør arbejder både musikalsk og følelsesmæssigt med emner som kærlighed, tab, erindring, frihed og natur. Hun har en helt unik stemme. Hendes niende og tiende album "Bridges" (på engelsk) og "Slør" (på færøsk) udkom i september i år. Koncerten er en del af kultur-, kultur- og videnskabsfestivalen Nordiske Nætter arrangeret af Folkeuniversitetet.

Lyt til sangen "Remember Me" her:

Aalborg

The Minds of 99, Studenterhuset Aalborg (spiller også VoxHall 14. november)

The Minds of 99 er aktuelle med deres andet, meget roste album "Liber". Bandet, der har eksisteret siden 2012, trækker lige dele på postpunkens energi og den elektroniske musiks gentagelser. Albummet har tanker om frihed som det gennemgående tema og kilden til inspiration. Bandet selv beskriver den nye plade som en tidskapsel med sangene fra det sidste hæsblæsende år af deres liv.

Se videoen til "Ud Af Min Krop" her:

Roskilde

Blaue Blume, Gimle (turnéstart, spiller også Kulturmaskinen, Odense den 14. november)

Blaue Blume udgav sidste år ep'en "Beau & Lorette" og de er aktuelle med deres debutalbum i fuld længde, "Syzygy", der udkom den 23. oktober og fik hele seks stjerner af GAFFA. Temaet for Blaue Blumes debutalbum er forelskelse, så der er lagt op til dybfølte kærlighedsfortællinger, når de optræder med sange som "Thinking of Roxy" og "Sky".

Lyt til "Thinking of Roxy" her:

Lørdag den 14. november

Albertslund

Lorenzo Woodrose, solokoncert samt visning af dokumentarfilmen "Born to Lose", Forbrændingen

Lorenzo Woodrose, kendt fra Baby Woodrose og Spids Nøgenhat, er aktuel i dokumentaren "Born to Lose", der er et portræt af Danmarks mest hårdnakkede, men samtidig godhjertede syrerocker og undergrundshelt, der hellere vil ryge en bønne med vennerne end være mainstream. Filmen er tager dig igennem alle Lorenzos musikalske universer, stærkt forankret i 70'ernes psykedeliske musik. Arrangementet starter med en filmvisning og efterfølges af koncert.

Se traileren til "Born to Lose" her:

Aarhus

Vocal Line + Who Killed Bambi featuring Siri Nilsen & Jacob Bellens, Nordiske Nætter, Moesgård Museum, musik- og kulturfestival

Vocal Line er et moderne a cappella-kor med 30 sangere. Koret blev dannet i 1991 i Aarhus og har gennem sin levetid konstant søgt at udvide grænserne for rytmisk kormusik. Vocal Line har for eksempel præsteret at være backing for verdens største rockband, Rolling Stones, på Roskilde Festival i 2014 og har optrådt sammen med store danske navne som Mads Langer og Tina Dickow.

Who Killed Bambi er en dansk strygersekstet, som har specialiseret sig i at frembringe detaljerige lydkulisser for solister. Strygerne skaber både dynamisk fremdrift og fortryllende stemninger. Til Nordiske Nætter får de selskab af den ukulelespillende nordmand Siri Nilsen og danske Jacob Bellens.

Få en forsmag på Who Killed Bambi her:

 

Helsingør

Whitesnake, Kulturværftet (få billetter)

Whitesnake er i øjeblikket på verdensturné, og denne koncert er den eneste, de giver i Danmark. De udgav tilbage i maj deres 12. studiealbum "The Purple Album". Whitesnake blev dannet i 1978 i England og har siden udgivet og turneret i forskellige konstellationer. Line-uppet på den igangværende turné tæller forsanger David Coverdale, guitaristerne Reb Beach og Joel Hekstra, Michael Devin på bas og Tommy Aldridge bag trommerne.

Lyt til sangen "Stormbringer" her:

Søndag den 15. november

København

Lianne La Havas, Vega (få billetter)

Engelske Lianne La Havas har haft medvind, siden hun debuterede i 2012. Hendes debutalbum blev nomineret til de prestigefyldte Mercury Prize og Ivor Novello Awards, mens GAFFA gav albummet fem stjerner og kaldte det højkaliber soul. Hendes andet album "Blood" udkom i juli i år. La Havas har hun fundet inspiration i sin familiære baggrund, som har referencer til både Jamaica og Grækenland.

Lyt til singlen "Green & Gold" her:

Udsolgte koncerter, som vi ville have anbefalet, hvis ikke de var udsolgt:

Beach House, Store Vega, 13. november

Ghost, Amager Bio, 14. november

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA