Nyhed

Så meget koster det at møde Justin Bieber

At få et selfie med verdensstjernen er ikke en billig oplevelse

I sidste uge blev det offentliggjort, at Justin Bieber indleder sin verdenturné i 2016. The Purpose Tour vil byde på koncerter 58 datoer verden over og starter den 9. marts i Seattle. Billetter til de amerikanske koncerter blev sat til salg mandag den 16. november – dette inkluderede VIP-billetter som omfatter pladser tættest på scenen, indgang til lounge, en speciel badge samt en selfie med selveste Bieber.

Men ønsker man sig en sådan VIP-oplevelse, hvor man møder superstjernen, skal tegnebogen frem på bordet. The Ultimate #Purpose Experience koster, hvad der svarer til 13.600 danske kroner, hvilket har fået fans til at rase på Twitter. Hashtagget #justiceforbrokebeliebers bliver disse dage brugt flittigt verden over på Twitter. Blandt de mange tweets er nogle triste og skuffede, mens andre joker om, hvad man burde få i VIP-pakken for den nette sum på 13.600 kroner.

Læs nogle af de mange tweets her:


 

 


 

 

ANNONCE