Nyhed

Bob Dylan kræver bevæbnede sikkerhedsvagter

Efter terrorangrebet i Paris i fredags har Dylan skærpet sikkerheden til sine koncerter

Efter at terrorangrebet under Eagles Of Death Metals' koncert i Paris forrige uge chokerede hele musikverdenen, har flere bands aflyst både enkeltkoncerter i Paris samt turnédatoer i Europa. Foo Fighters, U2, Prince og Motörhead er blandt de største artister, som har foretaget ændringer efter angrebet på spillestedet Bataclan, der kostede 89 mennesker livet.

Bob Dylan spiller fortsat sine koncerter på kontinentet, men skal ifølge International Business Times have krævet ekstra sikkerhed i form af bevæbnede vagter ved hver indgang, ved scenen og backstage, samt ude i publikumsområdet under sine koncerter i den italienske by Bologna i går og i dag. Lokalt politi vil også være til stede i forbindelse med koncerterne.

Dette er første gang, en artist har bedt Teatro Auditorium Manzoni om ekstra sikkerhed før en koncert, siger en repræsentant for spillestedet til International Business Times.


I går kom Eagles Of Death Metal med et åbent brev gennem sociale medier – deres første henvendelse siden fredagens tragiske hændelser – et brev, som du kan læse her.

ANNONCE