Hybrider sejrede i flot worldshow

Hybrider sejrede i flot worldshow

Se flere billeder fra showet her

Streetwise eller ikke? Signalet om lovligt prosaisk at "fucke med genrekasser" blev fulgt temmelig bogstaveligt, da en stor jury bestående af branchefolk med Politikens Kim Skotte som eneste professionelle anmelder skulle finde frem til årets vindere i fem kategorier indenfor den såkaldte verdensmusik. Jeg siger såkaldt, for selv om der kommer en masse etnisk musik af stor kvalitet i årets løb fra det voksende antal af dygtige musikere på den danske scene, synes vi at ende med værker og udtryk, hvor det etniske ofte mest har gimmick-karakter, når årets priser skal uddeles. Her svigter modet til at give de etniske ting chancen.

Når det er sagt, synes jeg, at arrangøren World Music Denmark havde grebet tingene flot an med et show, der blev afviklet på en spændende måde i rammer, der både var intime, som den familiefest den hjemlige verdensmusik ofte er, og foregik på en professionel måde. Prisuddelingerne blev ikke jabbet igennem, om end jeg godt kunne tænke mig yderligere spænding omkring uddelingen, som  ville opstå, hvis de ret få priser ikke blev afviklet i bundter. Men det er et skøn, og jeg følte mig godt underholdt undervejs.

Der var også de emotionelle øjeblikke. Som da årets livenavn blev Bjonko Chalgija og frontmanden, hvis fulde navn er Bjonko Stosic, og med lige dele Bitola i Makedonien og Høje Gladsaxe i blodet rørt modtog sin pris på scenen og efterfølgende på bagtrappen græd sine glædestårer, da jeg forelagde ham fakta, at en tur der startede som vidunderbarn på klarinet i forældrenes hjemlands familiefester via Tivoligarden og mange år som utrættelig Balkanmusiker på de danske scener netop havde udmøntet sig i prisen som Årets Livenavn. Der blev der hulket og de store deklamationer kom frem. Mens vennerne i bandet krammede og stillede op til foto. Her var det tydeligt, at en Danish Music Award for hårdt og vedvarende arbejde på de danske scener betød alt.

Eller da den ukendte Rune Thorsteinsson fik transformeret en for mig ukendt plade, der er resultat af en jordomrejse, til et album, som faldt så meget i juryens smag, at den vandt den store pris som Årets album. Her var glæden mindre afdæmpet, men stoltheden hos ham selv og hans producer så meget desto større. Det bliver fedt at få det lovede album til anmeldelse.

Derudover var der fortjente priser til hybridorkestre som Travelling Tribes og The KutiMangoes, mens aktører som Global, Roskilde Festival og Copenhagen World Music Festival måtte vige pladsen som Årets danske world-spillested til fordel for Det Turkise Telt, der i en årrække båret frem af frivillige har skabt en scene under Århus Festuge, hvor man efter tyrkisk forbillede har skabt en stemning med alt fra te og backgammon til orientalsk musik- og madlavning og på den vis formået at præsentere alverdens musik på en uhøjtidelig måde. Alligevel må det være med en vis smag i munden, at specielt Global og Roskilde Festivals hårde arbejde og mange store worldkoncerter fra ind- og udland endnu engang er blevet forbigået. Er der ved at gå lidt jantelov i den?

Når Balkanmusik er dansk musik

Bjonko:

- Jeg er enormt berørt lige nu. Og jeg er enormt beæret også. At en musik jeg har kæmpet for i så fucking lang tid er kommet ud på de danske spillesteder for det første, og ud til det danske publikum for det andet, og på den måde bliver modtaget. Og på den måde blive værdsat af de danske spillesteder og publikum kan jeg ikke finde ord for at beskrive, hvilken følelse det er og hvilken sejr et eller andet sted. For sejr er det i kraft af, at det er en nichegenre og som hverken er fra Danmark eller Skandinavien og som er kommet hertil og har udviklet sig stille og roligt, og jeg er rigtigt glad for at kunne præsentere den udadtil til Danmark og til det danske folk i det hele taget.

Men handler det ikke om, at det netop har fået en folkelighed i Danmark også. Og at du store er, at du bliver belønnet for det aspekt?

Bjonko:

– Det er kæmpestort, Torben, og jeg kan ikke finde ud af at sætte ord på det. Men at starte med at få igangsat et stykke musik, balkanmusik, et stykke folkemusik i virkeligheden og får det præsenteret til et dansk publikum tilbage i 1990'erne, sammen med al mulig anden Balkanmusik, til at det skal komme dertil, hvor man står på en Danish Music Awards World og får en pris ud af det, er sådan en kontrast, som jeg ikke kan forklare. Jeg har jo kigget på, at Shu-Bi-Dua fik en pris, eller på at Gasolin' fik en pris, og på at gode kunstnere fra Danmark med dansk musik, rock, pop og så videre, og så stadfæster jeg et eller andet sted, at Balkanmusik komponeret i Danmark er fandme også dansk musik. Er også en del af Danmark.

 

Tak for prisen - og nu må vi videre

Victor Dybbroe/Travelling Tribes:

- Jeg er rigtigt stolt over, at vi igen får prisen for årets komposition. Vi skriver musikken sammen.

Lil Lacy/Travelling Tribes:

- Det fede er jo, at vi er blevet belønnet for hele vores anden plade. Det er en pris og en opmærksomhed og en anerkendelse, som virkelig ligger et sted, som gør rigtigt godt for os nu. Vi står, hvor vi skal finde ud af, hvor vi skal udvikle os hen næste gang. Vi er jo et nysgerrigt band, og det tror jeg, at vi er enige om, at vi skal blive ved med at være. Første gang vi lavede en plade, handlede det meget om at undersøge de nye instrumenter, vi havde taget fat i. Og anden gang gik med at undersøge nogle helt andre instrumenter, nemlig de indonesiske gamelan'er, som danner grund for den plade, vi har fået denne anerkendelse for. Og nu vil vi tage fat i noget med installationskoncerter og udvikle det til et helt andet begreb. Men vi er igen i gang med at undersøge noget nyt, og derfor er det fantastisk at få den anerkendelse af det, vi har lavet.

Nu husker jeg jer to (Emil Jensen og Lil Lacy) specifikt fra WOMEX og andre steder, og hvordan I måtte hustle jer frem og fortalte os om jeres band lang tid før, vi reelt havde hørt om jer. Og nu er I nærmest etablerede. Kommet et sted hen, hvor I er anerkendt, og det virkelig ligner noget. Hvordan er det, for det er jo noget af en rejse?

Emil Jensen/Travelling Tribes:

- Det må man sige. Jeg har faktisk lyst til at finde lidt umodenhed frem igen. For nogle gange kan hele det der maskineri, der er omkring at man bliver et etableret band, gå ind i en eller anden form for automatisk cyklus, og pludselig glemmer man musikken. Det at vi, som Lil snakker om, tog nogle nye instrumenter op i starten og sagde: "Hvad sker der her?" Det var vores trip ret meget at prøve at udfordre os selv og se, hvad det gør, hvad for en musik, vi skaber, når vi gør det. Og det er helt klart, hvor vi står nu, at vi skal til at gøre det igen. For selv om man har spillet sammen i lang tid, og vores musik er blevet anerkendt nu igen og igen, er det bare ekstremt vigtigt, at man som kunstner bliver ved med at tænke nyt. Så tak for anerkendelsen. Nu må vi videre!

 

ÅRETS DANSKE WORLD TRACK: THE KUTIMANGOES – 'WALKING MAN' (TRAMP RECORDS)

ÅRETS DANSKE WORLD KOMPONIST: TRAVELLING TRIBES – 'ARTIFICIAL MOONLIGHTS' (ILK MUSIC)

ÅRETS DANSKE WORLD ALBUM: RUNE THORSTEINSSON – 'GLOBAL COMPOSITIONS' (DIGIDI)

ÅRETS DANSKE WORLD LIVENAVN: BJONKO

ÅRETS DANSKE WORLD SPILLESTED: DET TURKISE TELT

Se flere billeder fra showet her 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA