Nyhed

The Game kommer til Danmark

Compton-rapperen giver snart to koncerter i Aarhus og København

The Game kom frem i 2005 med debutalbummet "The Documentary" som en af Dr. Dres lærlinge. Nu er han aktuel med dobbeltalbummet "The Documentary 2", der følger op på hans debutplade, som med over fem millioner solgte eksemplarer var et af de bedst sælgende albums i USA det år. Snart kommer han til Danmark for første gang siden 2011. Det sker, når han giver koncert på VoxHall den 22. januar 2016 og i Store Vega den 24. januar.

Dobbeltalbummet, der udkom i oktober, gæstes af en perlerække af store navne, heriblandt Ice Cube, Diddy, Snoop Dogg, Kendrick Lamar, Drake, Kanye West og ikke mindst Dr. Dre. Det er første gang siden debutalbummet, at de to arbejder sammen. The Game medvirkede desuden på Dr. Dre's "Compton: A Soundtrack" tilbage i august.

The Game har ligget i toppen af den amerikanske Billboard 200-hitliste med alle sine syv studiealbums, så man kan vist roligt sige, at han selv er blevet noget af en sværvægter inden for amerikansk hiphop.


The Game

VoxHall, Aarhus den 22. januar 2016

Store Vega, København den 24. januar 2016


Billetsalget starter onsdag den 25. november kl. 10.00

Billetsalg til Vega sker via Billetlugen.dk

Billetsalg til Voxhall sker via Fondenvoxhall.dk


Se nummeret "100" feat. Drake her:

ANNONCE