Nordiske musikjournalister taler om deres generelle indtryk af den nordiske musikscene netop nu
Foto: Thorsten Overgaard
Nordisk Journalist Center og ROSA holdt i ugen op til Spot et kursus for nordiske musikjournalister med både nordiske og internationale oplægsholdere. Formålet var bl.a. at diskutere emnerne: ”Norden som ”etnisk” marked”, ”Hvorfor kender vi så lidt til hinandens musik?” og ”Musikjournalisten – ven eller fjende?”
Spot Live mødte en håndfuld af de deltagende journalister og oplægsholdere, tre nordmænd, en dansker og en svensker. De var ude for at snuse til orkestre på festivalpladsen. Vi ville gerne vide, hvad d’herrer havde fået ud af ugens program.
Claus Vittus, DR Kultur oplevede kurset som en god basis:
– Det er en fin idé at mødes med kolleger fra mediebranchen. Samtidig var det rart at træffe folk fra musikbranchen i en ikke-interview-situation, hvor de ikke skal prøve at sælge en plade eller en bog etc.
- Det var meget interessant at lytte til folk fra pladeselskaberne. Hvad er de utilfredse med i vores måde at arbejde på? Svaret er ofte, at ”min artist spilles ikke nok i radioen”, ler Robert Sætervik, NRK, P1 (Norges svar på DR-P4).
- Men vi må ikke glemme, at kulturjournalister er til for lytternes, seernes og læsernes skyld. Ikke for branchens eller musikernes skyld. Så hold op med det hyleri, opfordrer Claus Vittus, der bakkes op af norske Lars Helge Rasch, en af kursuslederne og ansat i NRK.
- Musikpressen er IKKE en markedsføringskanal, musikjournalister er et filter, fastslår han.
Selv om der tilsyneladende er modstridende interesser, ligner musikbranchen og journalistbranchen alligevel hinanden ved, at de begge er styret af nogen, der skal tjene penge, mener oplægsholder Hasse Lindgren, Statens Kulturråd, Sverige.
Survival of the fittest
Et andet emne på kurset var nordisk musikeksport. Tendensen er, at hvis man er stor i sit hjemland, skal man ud og forsøge at sælge sig selv i ”The Global Village”, f.eks. med etiketten ”Nordisk lyd”. Men herrerne er enige om, at det er noget vrøvl, at der findes en speciel, nordisk tone.
- Det vi har til fælles er, at vi kommer fra små lande. En mand som David Fricke fra Rolling Stone er fuldstændig ligeglad med, hvilket land et band kommer fra, bare det er godt. Kvalitet vil altid finde en vej frem, det er ren Darwinisme, konkluderer Robert Sætervik.
- For eksempel er Norges største eksportvarer i musik jazz og black metal, fordi det kan måle sig med alt muligt andet. Ikke specielt fordi det er norsk, siger Jørn Gjernøe, NRK P1.
Til gengæld skal vi i Norden være bedre til at lære af hinanden, for eksempel med hensyn til kulturpolitik for at nå større markeder, mener Hasse Lindgren.
På gensyn næste år
Det lader til, at ugens kursus har været en succes, og det planlægges at lave et lignende kursus næste år. Muligvis udvidet med en seminardel på selve festivalen, hvor publikum også kan deltage i åbne diskussioner, oplyser Lars Helge Rasch, NRK. Han forestiller sig, at det i kurset løbet af de næste par år skal finde sin grundform omkring Spot i Århus. Senere kan det så rykke rundt til tilsvarende festivaler i hele Norden.