Nu er ventetiden snart ovre
For et par uger siden kunne vi afsløre, at Coldplay udgiver deres syvende studiealbum "A Head Full Of Dreams" fredag den 4. december. I fredags blev sløret så løftet for dele af bandets verdensturné, der blandt andet fører dem til Danmark den 5. juli 2016, hvor de giver koncert i Parken i København. Billetsalget starter på fredag den 27. november kl. 10.00 via Live Nation og Billetnet.
Ligesom deres fans tyder det på, at heller ikke bandet selv kan vente til det nye album udkommer. De lagde i går en forsmag på alle sangene fra det kommende album ud på deres Instagram-profil, hvor de uploadede 15 sekunder af en ny sang hver halve time.
På albummet kan man blandt andet høre den amerikanske præsident Barack Obama synge "Amazing Grace". Derudover er der også bidrag fra navne som Beyoncé og hendes datter med Jay-Z, Blue Ivy samt Noel Gallagher og Gwyneth Paltrow.
Hør en forsmag på alle de nye Coldplay-sange her.
Du kan også høre førstesinglen "Adventure Of A Lifetime" her: