Nyhed

Julekalender låge 1: Hør årets bedste sang ifølge Cisilia

Alle de danske GAFFA-Pris-nominerede har valgt deres yndlingssang fra 2015 til en julekalender-playliste

GAFFA har bedt alle de danske nominerede til GAFFA-Prisen om at vælge deres yndlingssang fra 2015. Sangene får du her som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi begynder med Cisilia, der er nomineret i kategorierne Årets Kvindelige Danske Kunstner og Årets Nye Danske Navn.

Fetty Wap: "Trap Queen"

Cisilia: – Jeg har valgt Fetty Wap med "Trap Queen", fordi jeg har hørt den meget med mine venner og veninder i år. Den bringer gode minder frem, og vi har det altid sjovt til "Trap Queen". Og så er sangen også bare en ørehænger, og man kan altid synge med på den.


Se musikvideoen nedenfor og hør sangen på Spotify.

GAFFA-Prisen uddeles på Bremen Teater torsdag den 3. december klokken 20. Showet er udsolgt, men bliver sendt på DR3 fredag den 4. december fra 21-23, og du kan også følge dækningen på GAFFA.dkFacebookTwitter og Instagram den 3. december fra klokken 18 og hele aftenen.

Læs mere på GAFFA.dk/prisen  

ANNONCE