Festivalen arrangerer en koncert, der kun kan høres under vand
Ifølge en artikel på Ekstra Bladets netavis i dag vil en af koncerterne på dette års Roskilde Festival kun kunne opleves, hvis man befinder sig under vand.
Til Ekstra Bladet siger Roskilde Festivals talsmand Esben Danielsen:
"Vores eventgruppe vil i år forsøge at transmittere en koncert via et lydanlæg under vandet i badesøen. De arbejder stadig på at få konceptet helt på plads, men det bliver en live-koncert, som man altså skal være under vandet for at opleve".
Danielsen vil dog ikke afsløre, hvilket band man skal iføre sig dykkerdragt for at opleve, men lover, at det ikke bliver et af festivalens hovednavne.
Derfor gætter vi på herfra på, at det enten må dreje sig om The Ark eller Nephew, der i så fald skal spille hele albummet "Swimming Time".