Nyhed

Jarvis Cocker genforenet med sin far

Cocker mødte for nylig sin far for første gang i 35 år. Det gik ikke helt som håbet

Den tidligere forsanger i Pulp og nu solist, Jarvis Cocker, fløj for nylig til Australien for at møde sin far, Mack, der forlod familien, da Jarvis Cocker var syv år gammel, skriver Gigwise.com.

Selv om de to ikke havde set hinanden i mere end 35 år, indrømmede Cocker, at der ikke just var tale en Hollywood-genforening:

"Hvis det var sket i et tv-show, ville vi begge have stået i en strøm af tårer og erklæret, hvor meget vi elskede hinanden. Men selv om vi er biologisk forbundet, så var det ligesom at møde én, man ikke kender. Der var ingen forældre-barn-relation."


Cocker indrømmede også, at faderen slet ikke var, som han havde forventet:

"Jeg havde bygget et billede op af, hvordan jeg troede han ville være, men så stod jeg pludselig over for virkeligheden. Det var vanskeligt."

ANNONCE