x

Videokavalkade: Scott Weilands liv i musikvideoer

Videokavalkade: Scott Weilands liv i musikvideoer

Det er en utaknemmelig opgave at vælge 10 musikvideoer ud af en karriere, der rummer mange store momenter. Ikke desto mindre er det præcis det, GAFFA har forsøgt at gøre med Scott Weilands. Man kan indevende, at der mangler klassikere - "Creep", "Plush", "Days of the Week" og "Big Bang Baby" - og det kan derfor anbefales, at man selv går på jagt i det store, spraglede bagkatalog Weiland har efterladt sig.

Den stormombruste rockmusiker døde torsdag den 3. december, mens han var på turné med sit nye band The Wildabouts. Du kan læse GAFFAs nekrolog her.

Nu kigger vi på 10 essentielle videoer fra Weilands karriere. Listen tæller øjeblikke fra Stone Temple Pilots, Velvet Revolver, solo-projekter og sågar det seneste Art of Anarchy, som han selv tog afstand til i pressen. Som et ekstra bonus har vi i anledning af december måned også tilføjet en af hans julesange. 

STONE TEMPLE PILOTS


Sex Type Thing (Core, 1992)

Musikvideoen til "Sex Type Thing" betegnes ofte som Stone Temple Pilots vej til et kommercielt gennembrud. Videoens æstetik spillede godt ind i tidens grunge-bevægelse, og MTV var ikke sen til at sætte den i hård rotation. Weiland måtte dog efterfølgende forsvarer sig selv og sangteksten imod folk, der tog førstepersonsfortælleren alvorligt. Linjen: "I am a man, a man/I'll give ya something that ya won't forget/I said ya shouldn't have worn that dress" fik hurtigt stemplet ham som mysogynist. Senere gav han udtryk for sin frustration i interviews: "Jeg troede aldrig, at folk alvorligt talt ville opfatte mig som en, der siger god for voldtægt."




Interstate Love Song (Purple, 1994)

Ifølge Weiland omhandlede teksten mangel på ærlighed i et forhold. Det byggede tragisk nok på hans eget turbulente kærlighedsforhold, hvor han løj for sin kæreste om, hvorvidt han var på heroin. Når hun spurgte ham, om han var misbruger, benægtede han det og sagde, at han havde droppet det. "Hun spurgte mig, om jeg gjorde det, og jeg løj og sagde, at jeg havde det fint," indrømmer han i sin selvbiografi, "Not Dead And Not For Sale. "Jeg forestillede mig, hvad der foregik i hendes tanker, da jeg skrev: "Venter en søndag eftermiddag på det, jeg læser mellem linjerne, dine løgne, føles som en hånd rustet af skam, så ler eller græder du? Svar?". "Interstate Love Song" blev en af Stone Temple Pilots allerstørste hits.




Sour Girl (No. 4, 1999)

Det var også et forlist forhold, der var bag hittet "Sour Girl" fra "No. 4" (1999), som viste Stone Temple Pilots fra deres allermest melodiske side. Den blev da også gruppens største hit siden den første storhedstid i begyndelsen af 90'erne. Atter demonstrerede Weiland, hvordan han formåede at sætte tekst og melodi på sine personlige oplevelser på en måde, som fans sagtens kunne relatere til. "I pay a ransom note to stop it from steaming," synger Weiland og refererer til den større sum, skilsmissen fra hans første kone Jannina Castaneda kostede ham.




Between the Lines (Stone Temple Pilots, 2010)

Stone Temple Pilots vendte stærkt tilbage i 2010 med, hvad der blev deres sidste album med Scott Weiland i front. Førstesinglen "Between the Lines" markerede et stærkt comeback og stjal drillesygt et hook fra Nirvana, som Weiland også tidligere havde indrømmet at være stor fan af. Den debuterede som nummer et på den amerikanske Billboard Hitliste, og det var gruppens allerførste gang. Med vanligt flair glamouriserede Weiland stofmisbruget: "I like it when we talk about love, even when we used to drugs."




VELVET REVOLVER


Slither (Contraband, 2004) 

Det er altid på mode at erklære rocken død - måske endda mere moderigtigt end rockmusikken selv har chancer for at blive i det nye årtusind. Derfor vakte det opsigt, da Velvet Revolver meldte sig på banen. Mens nogle rockanmeldere affejdede bandet som de rene rockdinosaurer, så mange rockfans i stedet konstellationen af Guns N' Roses-medlemmer med Weiland bag mikrofonen som rockens redning. Rockmusik blev igen farlig, og førstesinglen fra debutalbummet "Contraband" var da også et standhaftigt stykke rock, som gruppen aldrig helt matchede.




Fall To Pieces (Contraband, 2004)

Melodierne syntes at komme nemt til Weiland, og intet sted kommer det flottere til udtryk end på debutalbummets store ballade "Fall To Pieces". Det resterende band havde brugt sangen til at afprøve forskellige sangere, men den endte ifølge bassist Duff McKagan altid med at lyde som et flødebolle-nummer, indtil Weiland kom stormende ind og smed sin egen turbulente livsnerve ned i teksten. 




She Builds Quick Machines (Libertad, 2007)

Forventningerne var store til Velvet Revolvers andet album, "Libertad", som dog måtte nøjes med blandede anmeldelser. I musikvideoen til førstesinglen "She Builds Quick Machines" kniber man nærmest med øjenene, da det lykkes Weiland at ligne en ung Clint Eastwood på en prik. Albummet var mindre hårdt end debuten og mere i linje med den tråd, som Weiland senere fulgte med The Wildabouts. 




SOLO-PROJEKTER

Mockingbird Girl (med The Magnificent Bastards) (12 Bar Blues, 1998) 

Scott Weiland prøvede kræfter med sin egen gruppe, The Magnificent Bastards, efter den første opløsning af Stone Temple Pilots. Sangen "Mockingbird Girl" blev skrevet til 90'er-sci-fi-filmen "Tank Girl" og dukkede senere op på det roste soloalbum "12 Bar Blues". Den fulgte den mere eksperimenterende stil, som også havde udmærket Stone Temple Pilots tredje album, "Tiny Music - Songs From The Vatican Gift Shop".


Modzilla (Scott Weiland And The Wildabouts) (Blaster, 2015)

Hvor rockfans i senere år kløede sig lidt i hovedbunden over Weilands soloprojekter - det eklektiske ""Happy" In Galoshes" og det famøse julealbum - virkede han tilbage på sporet med sin debut sammen med The Wildabouts, "Blaster". Den garage-rock-agtige lyd var tilbage i fokus, og man fristes næsten til at sammenligne lyduniverset med det sidste, selvbetitlede Stone Temple Pilots-album.




ART OF ANARCHY

'Til The Dust Is Gone (Art of Anarchy, 2015)

Kontroverserne omsværmede Scott Weiland. Han medvirkede på supergruppen Art of Anarchys debut fra i år. Bandet består blandt andet af medlemmer fra Disturbed og guitaristen Bumblefoot, kendt fra sit samarbejde med Axl Rose i Guns N' Roses. Men da gruppen stod frem og annoncerede, at Weiland var deres forsanger, afviste Weiland kategorisk, at han havde noget med projektet at gøre. For at gøre det hele endnu mere forvirrende dukkede der efterfølgende en video op til "'Til the Dust Is Gone", hvor man da ikke er i tvivl om, at det er Weiland, der danser sin karakteristiske dans bag mikrofonen på et hustag.



BONUS: 

Winter Wonderland (The Most Wonderful Time Of The Year, 2011)

Da det snart er jul, udelader vi ikke en enkelt sang fra Weilands julealbum, "The Most Wonderful Time Of The Year". Den altid ham-skiftende Weiland forsvarede sig med, at han var vokset op med Bing Crosby og de klassiske julesange. Men mange fans spekulerede i, hvorvidt det hvide i musikvideoen var falsk sne eller rent faktisk blow. Personligt ryger det her album altid på juleaften i mit barndomshjem. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA