x

Reportage: P6 Beat rockede Koncerthuset

Reportage: P6 Beat rockede Koncerthuset

Se flere billeder fra P6 Beat rocker Koncerthuset her

Det er først rigtig jul, når P6 Beat har rocket i Koncerthuset. Lørdag aften den 5. december med en koncertpakke, der indeholder et hæsblæsende fem timers musik-maraton med hele 13 solister og bands. I tjansen som konferencierer står P6 Beat Formiddagens Carsten Holm og Musiktjenestens Rune Hedeman i Koncertsalen, mens Camilla Jane Lea og Augusta Glahn-Abrahamsen styrer slagets gang på den opsatte scene i Koncerthusets foyer, Studie 1.

Fra start er Studie 1 allerede godt fuldt med musikhungrende gæster. Her indleder to af Karrierekanonens vindere, Nick Sway og Klub 27 samt The Attic Sleepers ballet og byder straks publikum op til dans.

Kanonerne skyder den af

Første mand på scenen var Nick Sway med en lyd af 60'ernes store singer/songwritere blandet med nutidens indie-klang.

Efter at han droppede ud af gymnasiet i en alder af blot 17 år for at fokusere på musikken, er tingene gået stærkt for den unge vejlenser. Især førstesinglen "Out of Sight" har fået massiv airplay på P6 Beat og P3 og lægger de perfekte rammer for aftenen med en svævende legende melodi. Det er tydeligt, at Nick Sway har lyttet meget til Bob Dylan i dennes yngre dage, hvor de tos sangskrivning deler mange fællestræk. Aftenens program byder på et kortvarigt møde med Danmarks nye kanon, som bestemt har international kaliber.

Herefter overtager næste kanon, Klub 27 scenen og fyrer den af i, hvad der blot føles som et glimt af et stjerneskud på himlen. Med plads til bare tre numre når Klub 27 dog at erobre foyeren med dødsforagtende ungdomsmusik i et flabet lige ud ad landevejen-tempo. Den umage duo giver lyst til at hoppe med på bandets mission om udødelighed. At glemme tid og sted og bare rocke derudad med deres psykedeliske 60-70'er-rock nuanceret med nutidens rap. Og det gør publikum så med dans, headbanging og hænderne i vejret.

Der er især genkendelsesjubel til singlen "Hallo". Tronarvingerne til Steppeulvene leverer en spændende cocktail, som man godt kunne ønske dobbelt op af i baren. Desværre er der kun plads til tre numre. Disse giver dog et godt skridt på vejen mod det udødelige musikalske aftryk, som duoen i levende live stræber efter.

Letfordøjelig indie-forret

Inden vi ledes ind i Koncertsalen står The Attic Sleepers klar med melodisk indierock. Ved førstehåndsindtrykket fra scenen ser duoen ikke ud af meget, men så snart lyden svæver ud af højtalerne, er man som publikum draget af den smukke og lyse, let melankolske vokal fra forsanger Mathias Barfod og de drømmende melodier ført an af Matias Knigge.

Her får vi P6 Beat-favoritterne "Lines" og "Airport" samt "Burning", hvor bandet for alvor giver slip i en højtragende sfærisk rock-passage. Fokuspunkt er dog Barfods vokal, der indrammer de luftige lyttervenlige melodier. Med Studie 1's hårde akustik præmisser klarer bandet det godt. Deres indierock for det glade popøre er således også en dejlig appetitlig forret inden aftenens resterende menu.

Herfra forsætter den 19-årige nordirske sangerinde SOAK i Koncertsalen. Hævet fra salen står hun som en engel oplyst af scenelyset ene kvinde med guitar og sårbar vokal. Det sagte nummer "B a noBody" giver gåsehud blandt publikum, som måbende indtager SOAKs let hæse, melankolske vokal med den nordirske accent. Sjældent har Koncertsalen lydt så stille og samtidig fyldt så meget.

Efter bifald fra første sang forsætter SOAK ufortrødent videre i det sarte folk-pop-univers med "Sea Creatures" og afslutningsvis "Reckless Behaviour". Højdepunktet er klart "B a NoBody", som viser, at Soak bestemt ikke er hvem som helst, med en sårbar vokalklang, der lyder, som om hun er lige på vippen til at bryde ud i gråd. Den korte koncert skærer derfor lige ind i hjertet på Koncertsalens siddende publikum, som fra start får noget at tygge på.

Stramt musikprogram

Fra skrøbelig nordirsk vokal til én af Danmarks mest kendetegnende ligeledes sårbare vokaler fra Jannis Noya Makrigiannis. Sammen med resten af Choir Of Young Believers giver han endelig tid til et genlyt live med ét af Danmarks mest spændende orkestre, der sidste år var på turné med ingen ringere end Depeche Mode, på personlig opfordring fra Martin Gore. Vi får blandt andet tre smagsprøver fra gruppens kommende album, der er ude til februar. 

"Serious Lover" og "Face Melting" varsler noget af et stilskift live med 80'er-synth blandet med et stramt elektronisk univers. Makrigiannis virker også meget mere løssluppen end tidligere med dans og vandring rundt på scenen. Vi får også gruppens første dansksprogede nummer, "Jeg ser dig", som drømmende svæver i salen med underlagte faretruende ulmende flader. 

Langsomt vokser nummeret live med Makrigiannis' bønfaldende vokal. Lidt ambivalent omkring stilskiftet lyder tonerne så af den velkendte "Hollow Talk", der modtager stor jubel fra salen. Tempoet skrues her helt ned, og straks som forløsningen forventes, overtager en støjende instrumental storm, der leder over til sidste sang. Her afslutter bandet med førnævnte nye "Serious Lover". På nær den alternative lydsnert af "Hollow Talk levner P6 Beats stramme program desværre ikke plads til genhør med sange fra bandet to første album. 

At aftenens program virkelig er stramt, kommer især til syne, da De Underjordiske efterfølgende indtager scenen. Med twang-guitar og sanger Peter Kures nasale stemmeføring starter de dansksprogede syrerockere med "Trold". Koncertsalen rocker for alvor til det mørke tekstunivers med hypnotiserende droner, som sætter gang i en trancelignede tilstand. Det lange syretrip betyder samtidig også, at Peter Kure straks efter første sang smågrinende udmelder: "Vi er allerede nået til den sidste sang." Her slutter bandet af med "Vi kommer nu", som med 70'er-centreret rock leder tankerne mod frigørelse, kærlighed og spiritualitet anno 2015. 

Vært Rune Hedeman overtager scenen og siger "Tak for en fed koncert" til De Underjordiske. Med kun to sange går grænsen nærmest for, hvad man kan betegne som en koncert. Det er ærgerligt, for netop som syretrippet indtager, aftager hypnosen brat, og publikum skal atter forholde sig til nye musikalske indtryk. Men dette er præmissen for et fem timers musikmaraton. 

Årets metaludgivelse med metal-udeblivelse

Som optakt til hver artist præsenterer Carsten Holm og Rune Hedeman en kort fortælling med David Lynchs Twin Peaks-underlægningsmusik. Da turen kommer til Myrkur, bryder salen straks i jubel, som allerede fra start vidner om den mørke metalgudindes popularitet. I torsdags vandt hun også GAFFA-Prisen for Årets Danske Hardrock-udgivelse med debutalbummet "M". 

Som en nordisk elv står Myrkur oplyst under Koncertsalens orgel, og synger guddommelige toner, der får selv de små hår til at rejse sig. Her har Myrkur et pigekor ved sin side, men forventer man den store brutale rockforløsning, bliver man slemt skuffet. Helt nedbarberet synger hun salen op i en noget alternativ udgave af Myrkur. Dog får vi et skizofrent dæmonisk skrig, inden hun igen vender tilbage til englesang. På klaver lyder "Onde Børn", som efterlader plads til at dykke ned i tekstuniverset.

Myrkur er kendt for at nedbryde alle former for genre-konventioner, hvilket hun beviser i aften. I stedet for sort metal bliver vi velsignet med klassisk skønsang i en overjordisk levering. Dog kunne det have været interessant at høre levn fra det mørke nord i Koncertsalens enorme akustik, hvor Myrkurs enmandshær af rå metal ville havet braget skønt igennem.

Musikprogrammet for hele aftenen er udvalgt som en pose bland-selv slik med det bedste fra hylderne. Lidt sødt, lidt salt, lidt surt og lidt stærkt. Fra indiepop, syrerock og metal kommer Benal hermed på scenen med elektronisk hiphop, hvor Koncertsalen omdannes med neonlys og håndtegn. Netop som Benal kommer i gang, slutter de af med "Hip hop", som ligesom Den Gale Pose er spændt op til lir.

Nu rocker Koncerthuset!

Aftenens klare højdepunkt kommer fra Velvet Volume, som også sætter gang i Bremen Teater torsdag aften til GAFFA prisen. I et brag starter "I Think I Need You", der udløser jubel og forbløffelse blandt publikum, mens punkrock-trioen ufortrødent forsætter rockdemonstrationen. Endelig rocker Koncertsalen, endelig kommer rummets enorme klang til rette. Dette er årets sidste optræden for de tre søstre på 18 og 16 år efter et fantastisk år, der er gået ligeså smooth som deres rivende guitarspil.

De stjal billedet til Kronprinseparrets priser, opvarmede for The Raveonettes og spillede en udsolgt koncert i Ideal Bar i Vega. Sidste nummer, "Honey" med massiv guitar og ditto trommer, smadrer salen og efterlader stående klapsalver og et gigantisk jubelscenario. Man skal ikke altid tro på hypen, men i dette tilfælde er der noget om snakken. Det bliver spændende at følge Velvet Volume, som efter 2015 står som ét af de mest markante nye livebands i dansk rock.

Herefter overtager The Entrepreneurs rockscenen med deres selvbetitlede "noise and romance"-musik. Hurtigt, skingert og hårdt skal punkgruppen bestå P6 Beat-programmets hårde elevatorprøve, der kun levner plads til to sange på scenen. Upoleret og smadret giver de en melodisk optræden med numrene "Routine Lines" og "Brutal Summer". Især sidstnævnte udløser stor genkendelsesjubel fra salen. Foran scenen sidder unge drenge med håndholdte lamper og rocker. Det holder, og The Entrepreneurs består elevatortalens hårde betingelser og efterlader publikum hungrende efter mere.

Aftenens sidste Karrierekanon-vinder, Katinka, har fået plads øverst i Koncertsalen. Det har været noget af et år for Katinka, som vinder af KarriereKanonen, med airplay på både P3 og P6 og optræden til Kronprinseparrets prisfest. Live står Katinka sammen med producer Simon Asks på guitar og Marie Christiansen og Lucas Rundblad på diverse instrumenter. Ved første tone, der strømmer ud af Katinka, fanger hun straks opmærksomheden blandt publikum, som hurtigt suges ind i hendes eksperimenterende poetiske popunivers. 

Forfriskende poetisk pop og funky soul 

Første sang "Du rejser" bliver leveret med sart ukulele og kraftfuld inderlig vokal. Efterfølgende er der store armbevægelser til sangen "Rundt & Rundt". Efter opfordring fra Sune Wagner afprøver Katinka afslutningsvis kræfter med en coverversion af The Raveonettes' "The Last Dance". P6 Beats egen Henrik Aagaard har bekrevet Katinka live som en performer med "kolossal charme", og hertil kan jeg kun tilkendegive mig enig. Med enorm kraft og magt formår Katinka med sin kraftfulde stemme at optage et helt rum. Hun er som født til at stå på store amfiscener, og koncertsalen klæder Katinka. På onsdag synger Katinka igen i Vega, hvor jeg glæder mig til en fuldlængde koncert med den talentfulde sang-kanon. 

Inden Raveonettes støjer ud i Studie 1, går D/Troit på scenen som sidste act for aftenens program i Koncertsalen med soul, funk og grooves. Her er der plads til at udnytte hele scenen med det 10-mands store soul-orkester. Som sendt direkte fra soulscenen i Detroit står forsanger Toke Nisted i front. Salen elsker den forfriskende old-school rå soul og Nisteds power-vokal. Den enorme energi fra publikum transformeres direkte til Nisteds hofteregion, som var det James Brown, der stod på scenen. Folk danser og swinger med til de groovy toner af sangen "The 45". Nu er festen for alvor startet, og publikum elsker det. D/Troit står derfor som aftenens overraskende soul-pust.

Rave on P6!

Efter en kort pause er Studie 1 fyldt til randen med forventningsfulde ravers, der står klar til, at The Raveonettes spiller deres udvalgte favoritsange. Hele setlisten er nemlig udvalgt af publikum. Lidt over klokken 23.00 står duoen her klar til at afslutte juleballet med sublim jingle-bells-støjrock over Studie 1. "Somewhere in Texas" surfer indledningsvis ud som en bølge over publikum. Af andre lytterfavoritter får vi "Endless Sleepers", "Sisters", "Killer in the Streets", "The Last Dance", "Dead Sound", "The Christmas Song", "Love in a Trashcan", "That Great Love Sound", "Summer Ends", "Kill!" og "Aly, Walk With Me". Tempoet tages kun ned en enkelt gang til juletraditionen med "The Christmas Song".

På "Summer Ends" drukner Sune Wagners vokal lidt i Studie 1's lokale, og man kan kun drømme om at høre gruppens støjeskapader inde i Koncertsalen. Omvendt er der i Studie 1 plads til at støje ud blandt publikum. Alt i alt er det dog herligt med rave on i Koncerthuset, også i studie 1.

Atter i år er det 1-0 til P6 Beat. Med lytterne oprustede med soniske forsyninger kan julen bare komme an.

Se flere billeder fra P6 Beat rocker Koncerthuset her

 

 

 

 

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA