x

Se Madonna og søn synge hyldestsang til terrorofrene i Paris

Se Madonna og søn synge hyldestsang til terrorofrene i Paris

Efter sin udsolgte koncert i Paris aftes besluttede Madonna sig for at give en ekstra optræden udenfor på Place de la République. Minikoncerten var en hyldest til de 130 personer, som mistede livet ved terrorangrebet fredag den 13. november

Sammen med guitaristen Monte Pittman og sin 10-årige adoptivsøn David sang Madonna tre sange udenfor på torvet. De tre indledte med Madonnas egen "Ghost Town" og spillede senere John Lennons "Imagine", som uofficielt er blevet en hyldestsang til ofrene for terrorangrebet, inden de sluttede af med Madonnas egen "Like a Prayer".

Da Madonna havde tweetet om sin spontane optræden, var fremmødet stort.

"Alle ved, hvorfor vi er her. Vi vil bare synge nogle sange om fred, for at sprede kærlighed og glæde og for at hylde alle, som døde for knap fire uger siden," siger hun i et klip fra udendørs-minikoncerten.

Se Madonna og hendes søn David synge "Imagine" her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA