x

Tori Amos-interview: Vågn op, kvinder!

Tori Amos-interview: Vågn op, kvinder!

Billede: Tori Amos som Clyde, skudt af Blaise Reutersward

Tori Amos er tilbage med hele 23 nye sange og en mission: Amerikas kvinder skal vækkes fra deres tornerosesøvn og tage kampen op med det mandsdominerede samfund. Til det har hun fået hjælp af fire spændende damer: Isabel, Clyde, Pip og Santa. Tilsammen kendt som "American Doll Posse".

– Måske er dette her min mission. Ligesom Voltaire havde en mission. Rimbaud havde en mission. Jane Austen havde en mission. Og det var en vigtig mission.

Tori Amos er fast i mælet og i blikket. Hun har sat pressen stævne for at tale om sit nye, niende studiealbum, "American Doll Posse", en omfangsrig sag med 23 numre og en spilletid på 79 minutter. Det, hun svarer så lidenskabeligt på, er GAFFAs spørgsmål om, hvorfor Amos igen har lavet en plade med et klart feministisk tema. Nærmere betegnet et feministisk tema med tydelig adresse til forholdene i USA lige nu, som titlen på albummet også mere end antyder. For hverken kvindesag eller Amerika er ligefrem uopdyrket land i Amos’ sang-spækkede bagkatalog, der blandt andet tæller coveralbummet "Strange Little Girls", der udelukkende fortolkede sange skrevet af mænd om kvinder, og Scarlet’s Walk, en sangcyklus om en kvindes rejse gennem Amerika.

Efter at have nævnt yderligere en stribe inspirationsgivende forfattere fortsætter den tydeligvis meget belæste, lave, spinkle, gazellelignende kvinde med det næsten blændende røde hår, de store, blågrønne øjne og de enorme, elveragtige ører langsomt og intenst, nærmest som holdt hun forelæsning:

– Det er interessant, at der aldrig har været så mange veluddannede, oplyste, magtfulde kvinder i USA. Samtidig er den patriarkalske, religiøse højrefløj, som George Bush bekender sig til, stærkere end nogensinde. For tænk på, at der er 40 millioner mennesker, der fast ser de amerikanske tv-prædikanter. Prædikanter, der udbreder et verdenssyn, hvor kun heteroseksuelle mænd må kunne få indflydelse. Hvor langt er det lige fra ekstrem islamisme, som alle ellers taler om? Jeg synes, de to ting befinder sig mistænkeligt tæt på hinanden, snerrer Amos, der er født og opvokset i USA som datter af en ortodoks præst, men har været bosat i England siden begyndelsen af 90’erne, først af karrieremæssige, siden familiære årsager. Hun fortsætter:

– Kvinderne har muligheden for at trænge igennem denne højrefløjsideologi og overtage styringen med en styrke, som vi ikke har set i lang tid, og det har vi brug for. Jeg tror, det er min mission at fjerne mundkurven fra disse kvinder. At hamre på deres dør, til de vågner. Jeg kommer efter dem. Hver og én, fortæller Tori Amos med et engagement, der kan få en yderfløjspolitiker til at fremstå som Frøken Klokken.

Testosteron til patriarkatet
Kvinder-i-Amerika-temaet udforsker Amos på sit nye album ved at fortælle sangene gennem fire fiktive kvinder, Isabel, Clyde, Pip og Santa samt en femte, Tori, en slags alter ego for Amos selv. De fem er alle afbilledet på coveret til "American Doll Posse" (altså Amos selv i fem forskellige forklædninger), ligesom deres biografier kan læses på Amos’ hjemmeside. Men hvorfor nu denne ret avancerede fortælleform?

– Mens jeg skrev sangene, blev det hurtigt klart, at det var vigtigt, at jeg gik til de enkelte sange på meget forskellig vis, både tekstligt og musikalsk. Det er altid godt at blive mindet om, at der findes andre måder at se verden på end lige nøjagtigt ens egen. Musikalsk er sangene også meget forskellige, men fra begyndelsen havde denne plade et klart fokus: Hvis vi skal gå efter det patriarkalske USA, så har vi brug for noget testosteron. Derfor måtte jeg have hjælp fra nogle kraftfulde, mandlige musikere. Ligesom i talemåden: Du er nødt til at have fat i giften for at kunne udvide modgiften, smiler Amos og uddyber:

– Dette her skulle altså ikke være et afdæmpet singer-songwriter-album med klaveret i centrum. Dem har jeg lavet nogle stykker af, og det kan sagtens være, jeg får lyst til at lave et igen, men ikke denne gang. Musikalsk har jeg ladet mig inspirere meget af amerikansk musik fra sen-tresserne og starthalvfjerdserne, især de kunstnere, der protesterede mod Vietman-krigen, for jeg ser det som en parallel til Irak-krigen nu: Jimi Hendrix, Bob Dylan, The Doors, The Byrds med flere. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg som lille pige så og hørte dem protestere mod et konservativt amerikansk samfund. På samme måde som dem vil jeg ruske nogen vågen. Men jeg vil gøre det på samme måde som en elsker, som en mandlig forfører ville gøre det, fortsætter Tori Amos, der da også har lavet sin karrieres nok mest tempofyldte og rockorienterede album, der dog også rummer en stribe af de klassiske Amos-ballader og desuden også inspiration fra blandt andet kabaretmusik og mere Balkan-orienterede toner.

Det går ikke fremad i USA
Men går det ikke trods alt omsider den rigtige vej i USA? George Bush er mere upopulær end nogensinde, demokraterne har flertallet i kongressen, og måske bliver den næste præsident en kvinde.

– Ja, måske, måske, siger Tori Amos og sukker dybt. Hun fortsætter: – Nej, jeg synes ikke, det går fremad. Vi har jo lige sendt en masse flere tropper over til Irak, ikke? Jeg tror, du er nødt til at være derovre for at forstå det. Har du været i USA?

Nej, desværre ikke, men jeg kunne godt tænke mig at tage derover.
– Det synes jeg virkelig, du skulle gøre. Det vil være en horisontudvidende oplevelse. Men jeg tror, at når man bor der, så lukker man øjnene for, hvordan andre ser på én. Og bare fordi vi slipper af med George Bush, betyder det ikke, at vi slipper af med den amerikanske højrefløj, tager du gas på mig?! Den amerikanske højrefløj er så stærk, som den nogensinde har været, demokratisk flertal i kongressen eller ej, fastslår Tori Amos, der understreger, at hun ofte besøger USA, selvom hun bor i England. Både på grund af sin omfattende turnévirksomhed, og fordi hun ejer et hus i Florida.

Turnéen bringer også snart Tori Amos til Danmark. 13. juni spiller hun i Falconer Centeret i København. Her gav hun også en meget rost koncert for to år siden, men hvor hun sidste gang var helt alene med sine mange tangenter på scenen, har hun denne gang, tro mod sangenes mere pågående natur, band med, dog kun to musikere. Nemlig hendes mangeårige samarbejdspartnere Jon Evans og Matt Chamberlain på henholdsvis bas og trommer.

– Vi bliver kun tre på scenen, men vi skal nok rocke igennem. Ligesom ZZ Top, smiler Tori Amos. – Og vi laver ny sætliste for hver aften. Hver aften åbner koncerten i øvrigt med en optræden fra en af de fire piger, enten Isabel, Clyde, Pip eller Santa, og så kommer Tori og reagerer på det, den pågældende pige har sagt og gjort. Det ville være forvirrende, hvis alle fire piger kom på scenen hver aften, tror jeg. Og hvis du keder dig, har du jo mulighed for at se alle fire piger i løbet af turnéen, som varer helt til december. Altså, hvis du kommer til tilstrækkeligt mange koncerter, slutter Tori Amos drilsk.

Fem stærke kvinder:
De fem kvinder på "American Doll Posse", med Tori Amos’ egne ord. De vil alle have deres egne weblogs, som bliver opdateret løbende under Tori Amos’ verdensturné.

– Isabel er fotograf, politisk bevidst og dokumenterer, hvad hun ser. Hun har oplevet meget i livet, er lidt af en eventyrer og er en meget selvstændig kvinde. Hun minder lidt om en person som Amelia Earhart (tidlig kvindelig, rekordsættende pilot, red.).

– Clyde, eller Clitorides, som hun egentlig hedder, er den mere introspektive type. Vi ved endnu ikke så meget om hendes familiebaggrund, men det kommer vi til, og hun gemmer på nogle traumatiske hemmeligheder. Hun tror dog stadig på det gode i folk.

– Pip er den aggressive type. Hendes far arbejdede for CIA, men er lige død under mystiske og tragiske omstændigheder. Pip er dybt rystet og vil undersøge, hvad der i virkeligheden skete med hendes far, og så støder hun på nye, interessante oplysninger.

– Santa elsker sin krop og anser seksualitet som en hellig ret. Hun arbejdede en tid i modebranchen. Jeg har set noget af det tøj, hun tager med på turnéen, og det er virkelig vildt, men også fantastisk. Det er ikke noget, jeg nogensinde selv ville turde optræde i.

– Tori er ved at lære, at der findes andre måder at se verden på, end den hun benytter sig af, og at de valg, man træffer, ofte er et resultat af ydre omstændigheder. Hun er ved at lære at se, at disse andre fire kvinder også er værd at tage alvorligt.


Tori Amos' hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA