Fra Beatles over Black Sabbath til Black Rain. GAFFA møder Ozzy Osbourne, der spiller i Forum i København 13. juni
LONDON: Man fornemmer tydeligt forårets komme i London-forstaden St. Johns Wood. Grønne blade, udsprungne blomster, varmende solstråler og endorfin-udløsning i hele kroppen. Ved krydset, hvor Grove End Road møder Abbey Road, finder en flok unge turister stor moro i at vade over den famøse fodgængerovergang, som udgjorde The Beatles’ berømte albumcover til 1969-albummet "Abbey Road", indspillet i studiet af samme navn.
I den stilfulde, hvide studiebygning, få meter fra fodgængerfeltet, opholder en af The Fab Fours største fans fra dengang, John Michael Osbourne, sig. John Michael, som siden sen-60’erne har været kendt under samme navn, som ses tatoveret på hans knoer, ”Ozzy”, har nemlig udvalgt sig Abbey Road Studios som stedet, hvor han vil afspille sit nye soloalbum for udvalgte pressefolk. Ikke fordi albummet, Black Rain, er blevet til – eller mikset– i Abbey Road-studiet (nej, det er blevet til i Ozzys hjemmestudie i Los Angeles), men fordi studiet er velegnet til formålet, og fordi Ozzy fremdeles er stor Beatles-fan.
– Da Beatles kom frem, var det som en magisk ting. Jeg gik i seng én nat og vågnede op som et komplet nyt menneske næste morgen. De gav mig håb, og de havde fantastiske melodier, forklarer Ozzy senere om Beatles’ betydning for ham.
Så, derfor er vi her, i Abbey Road-studiet, sammen med Ozzy, naturligvis klædt helt i sort, med sit karakteristiske kors om halsen og sine ditto runde solbriller foran øjnene.
Stoffri debut
– Beklager forsinkelsen, jeg har lidt jetlag, siger Ozzy, da han et kvarter efter aftalt tid entrer Abbey Roads studierum med den ventende flok europæiske musikjournalister.
– Jeg håber, I vil nyde albummet i samme grad, som jeg nød at lave det, siger Ozzy og lister stille hen til sin plads ved det reserverede hjørnebord.
Seks år efter det gennemsnitlige album "Down To The Earth", der dog affødte hitsinglen "Dreamer" (Ozzys svar på Lennons "Imagine", kan man påstå), er det på tide, at Ozzy markerer et vist kvalitetsniveau. Og efter denne første, voluminøse gennemlytning – og endnu en, dagen efter – fornemmer undertegnede, at Ozzy rent faktisk har fundet sig selv med dette album, som han selv, albumindspillende musiker på 37. år, beskriver som ”det første, jeg nogensinde har lavet i clean tilstand!”
– Jeg har egentlig aldrig tænkt på, at jeg kunne lave et album uden stoffer eller alkohol, indleder Ozzy sin uddybende forklaring, da interview har afløst lyttesession.
– Men stofferne, alkoholen, smøgerne og alt det andet lort holdt op med at virke. Jeg tog stoffer og gik ned med flaget, og hvad er så fucking pointen i at tage dem?? De plejede at gøre mig høj, men nu gør de det stik modsatte.
– Så jeg holdt op, men hvordan fanden skulle jeg så lave et album? Jeg kan jo ikke være kreativ uden de ting, tænkte jeg!? Jeg talte med Bill Ward (Black Sabbath-trommeslager, red.), der heller ikke længere tager stoffer, og spurgte ham: ”hvad fanden skal jeg gøre, mand?! Hvordan kommer jeg over den barriere!?” Han svarede: ”Lad være med at være bange for at spørge folk til råds eller at tage imod et råd, selvom det er imod dit ego.”
Læs resten af interviewet i GAFFA juni, der er på gaden nu.
