x

Måske nyt Coldplay-album i år

Måske nyt Coldplay-album i år

Tidligere på året kunne vi fortælle, at Coldplay havde hyret Brian Eno som producer. Eno har udtalt, at han tror, Coldplays kommende album bliver meget originalt og meget anderledes end det, de tidligere har lavet.

Bandet har spillet fire nye numre til forskellige koncerter, men har på deres officielle webside benægtet, at de ville udsende dem på et nyt album i år.

Men besøger man online-butikken Amazons engelske side, kan man nu forudbestille det kommende album, der ifølge Amazon udsendes 3. september.

Amazon ligger ikke inde med en titel på det kommende album, men noget kunne altså tyde på, at Coldplay alligevel har besluttet sig for at udsende deres fjerde album i år.

Forudbestil det kommende Coldplay-album


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA