x

Stort Adele-interview del 2 af 4: – Det er giftigt at være kendt

Stort Adele-interview del 2 af 4: – Det er giftigt at være kendt

Læs første del af interviewet her

Tidligere i sin karriere stod Adele ofte over for musikalske sammenligninger med Amy Winehouse, som hun kun mødte få gange:

– At se Amy forværres er en af grundene til, at jeg er en smule bange. Vi var alle sammen vældig underholdt af at se hende lide. Jeg var fucking trist over det, men hvis nogen viste mig et billede af, at hun havde det skidt, ville jeg have kigget på det. Hvis vi ikke havde kigget, så ville de have holdt op med at tage billeder af hende. Og den mængde opmærksomhed er virkelig skræmmende, især hvis du ikke omgiver dig med alt det showbiz-halløj.

Adele føler sig stadig malplaceret mellem celebrities. Tidligere i år, da hun kom backstage for at møde et af sine idoler, Stevie Nicks, endte Adele med at tude ustyrligt ("sådan, snot, det hele").

– Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde ikke vil blive overvældet, når jeg kommer steder, hvor der er fyldt med stjerner, fortæller Adele, der tilbragte det første årti af sit liv i det fattige og kriminalitetsramte område Tottenham.

– Jeg føler altid, at jeg vil blive smidt ud. Eller at det viser sig at være, sådan, et skjult kamera-show. Som om nogen vil sende mig tilbage til Tottenham.

Hun har tilbagevendende drømme, hvor hun falder ned fra høje bygninger.

Siden Angelo kom til verden, har Adeles liv været overordentligt hjemligt – men ikke isoleret, understreger hun:

– Jeg har besøgt hver eneste fucking park, hver en butik, hvert et supermarked du overhovedet kan forestille dig.

Hun er i et "meget seriøst" forhold med Angelos far, Simon Konecki, en bamset 41-årig tidligere investeringsbankmand, nu filantrop, med et varmt smil. Hun mødte ham, da 21-fænomenet var på sit højeste.

– Han er så støttende. Og det kræver en stor mand, for jeg er meget succesfuld med det, jeg laver. Min sidste kæreste var utilpas med min succes og det faktum, at han skulle dele mig med mange mennesker. (Hun referer til 21-fyren, selvom der var et forhold ind imellem.)

I modsætning til diverse modstridende rygter er hun og Konecki hverken gået fra hinanden eller blevet gift.

– Jeg har sagt en million gange, at jeg ikke er gift, og alle siger stadigvæk, at vi er. Men ja, vi er stadig sammen. Vi er ikke gået fra hinanden. Vi har aldrig været gået fra hinanden. Vi har været sammen. Vi har bare ikke følt et behov for at blive gift. Vi har et barn sammen. Jeg synes, det er en stor nok forpligtigelse.

En af de nye sange, Water Under the Bridge, handler om ham. Det er en bemærkelsesværdigt klarsynet kærlighedssang, der svagt minder om Michael Jacksons Human Nature: "If I'm not the one for you, why have we been through what we have been through?," synger hun, og i omkvædet lyder bønnen "if you're gonna let me down, let me down gently".

– Den handler på en måde om et forhold, der meget hurtigt bliver meget, meget seriøst. Og så om at blive lidt skræmt af det, og opdage, at "det her må være rigtigt. Det her er det forhold, jeg vil være i, så længe som jeg overhovedet kan være i det.

Hun har ikke spillet hele albummet for Konecki endnu: – Hvad hvis han ikke kan lide det?

Tømmermænd med børn er tortur

Hun er stoppet med at ryge (– Jeg elskede det, men det er ikke fucking cool, når jeg er ved at dø af en rygningsrelateret sygdom, og mit barn er knust), og hun får måske en drink om ugen nu.

– Jeg plejede at kunne drikke hvem som helst under bordet og stadig være i stand til at levere en okay optræden. Men med børn er tømmermænd tortur. De ved det bare. De aflurer dig og går lige i kødet på dig.

Hun er flittig med sin opvarmningsrutine, der skal beskytte hendes stemme, der var truet i 2011 af en blødning på stemmebåndet, som førte til aflyste tourdatoer og en halsoperation efterfulgt af et dramatisk comeback til Grammy-prisuddelingen i 2012. I kølvandet på operationen blev hendes allerede enorme stemme mærkbart større og mere ren, og hun har tilføjet fire toner til toppen af sit register.

– Det gør din stemme, sådan, splinterny. Hvilket jeg faktisk ikke kunne lide til at starte med, fordi jeg plejede at have en smule hæshed, og det var der ikke lige til at starte med.

Adele prøver at opbygge udholdenhed til sin mulige tilbagevenden til landevejen, så hun har skåret ned på sukkeret, dog ikke kalorier fuldstændig (– Jeg ville aldrig frarøve mig selv på den måde!) og går i fitness "for at komme i form for min egen skyld, ikke for at blive en størrelse nul eller noget i den stil". Hendes levevis?

– Jeg jamrer for det meste, griner hun. Det er ikke ligefrem sådan, at jeg sjipper ned i fucking fitnesscentret. Jeg nyder det ikke. Jeg kan ikke lide at løfte vægte. Jeg kan ikke lide at kigge i spejlet. Jeg får virkelig nemt sprængte blodkar i mit ansigt, så jeg er meget påpasselig med ikke at lade dem sprænge i mit ansigt, når jeg træner. Og hvis jeg ikke er på turné, så finder du mig nede på den kinesiske!

Så i en alder af 27 er Adele sund og rask og har slået sig ned uden nogen laster, men med kæmpe ansvar: at opfostre et barn og værne om en karriere på globalt niveau. Så kort sagt, ingen sjov? Hun nikker og griner:

– Jeg er ikke spor sjov! Det er alt sammen sket meget hurtigt, erkender hun.

– Jeg har den her overvældende længsel efter mig selv. Hver eneste dag har jeg den i, sådan, et splitsekund. Det overtager ikke mit liv, men jeg har en længsel efter mig selv for ti år siden, hvor mit eneste ansvar var at skrive sange for min egen skyld, før nogen bekymrede sig om det, og at nå i skole til tiden. Der var noget fantastisk ved det. Og ved du hvad? Det, der irriterer mig mest, er, at det ikke går op for én, hvor fantastisk det er at være et barn.

De gamle venner

Udover sin familie hænger Adele mest ud med en håndfuld tætte venner, der går helt tilbage til hendes teenageår eller tidligere – en skriver børnebøger, en anden er tv-producer.

– Efterhånden som 21 blev større, begyndte jeg at finde tilbage til mine gamle venner, siger hun og nævner, at hun håber, hun kan tage dem med sig, hvis hun skal på turné.

– Jeg havde virkelig brug for dem.

Så hun har en squad?

– Jeg har hørt om en squad, siger hun med et fornøjet grynt.

– Jeg ville ønske, min squad kun var supermodeller. Det er vi, i vores eget hoved. Jeg har vel min egen squad. Hun udtaler ordet med en komisk amerikansk accent.

– Den er ikke lige så interessant som nogle af de andre squads rundt omkring lige nu, siger hun. Hun lysner op.

– Men måske Rihanna kan være med i min squad! Det ville være vildt sejt. Åh gud. Hun er selve livet, er hun ikke? Jeg elsker hende!

Adele holder ind foran en sørgelig treetagers murstensbygning ved siden af en Texaco-tankstation. Stueetagen er en discountbutik. Fra hun var 14, boede Adele i en lejlighed i overetagen sammen med sin mor, Penny. Hendes far har stort set været fraværende i hendes liv, siden hun var helt lille – hun bryder sig ikke om at tale om ham, og hun afviser at tillægge hans fravær i hendes liv nogen betydning.

– Det fjerde, femte og sjette vindue var mine, siger hun og peger.

Penny fik Adele, da hun var bare 18 år gammel, og de har et sjovt forhold, som Adele måske ville sammenligne med Gilmore Girls, hvis hun nogensinde havde set den. Hun boede stadig hos sin mor under 21's succes, og de er stadig tætte.

– Vi talte altid om alting. Der var aldrig noget, jeg skammede mig over sammen med min mor, hvilket jeg tror er grunden til, at jeg aldrig har gjort oprør, siger hun. Den dag i dag har hun aldrig så meget som taget et hiv af en joint.

Læs fortsættelsen af interviewet de næste to aftener på GAFFA.dk om blandt andet at miste kontrollen, om inspiration fra Madonna og Kate Bush, om at have en lidt større figur end den gennemsnitlige popstjerne og meget, meget mere.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA